Tina Tind Wøyen
Økologirådgiver
Tina Tind Wøyen bliver ny økologisk planteavlskonsulent hos LMO.
En af Danmarks største rådgivningsvirksomheder inden for landbrug, LMO, har nu oprustet på økologien og ansat Tina Tind Wøyen som økologirådgiver
Hun har gennem fem år specialiseret sig i produktionsøkonomi hos landbrugets videnscenter SEGES. Derudover har hun i de seneste fem år været planteavlsrådgiver hos LMO, hvor hun har arbejdet med konventionel produktion.
Tina Tind Wøyen er uddannet agronom fra Landbohøjskolen og har efterfølgende taget en HD. Hun har i de seneste år arbejdet med flere af de anerkendte værktøjer, man bruger i forbindelse med økonomisk benchmark.
Tina Tind Wøyen er 37 år og bor nær Bjerringbro, hvor hun driver en gård på 150 hektar med sin far.
Indsend navnenyt
Klik på denne knap for at tilføje navnestof til vores nyhedsside. Som læser kan du selv indsende og dele navneoplysninger.