Klaus Stoltenborg kan den 26/9 fejre 25 års jubilæum hos Big Dutchman (Skandinavien) A/S.

Klaus blev ansat som smedemontør hos Big Dutchman i 1994, og arbejder i dag som servicetekniker. Klaus er en del af teamet bag servicetelefonen, og udfører service og montage hos vores kunder. Han har været med i udviklingen af vores transponderstationer, og er vores uofficielle transponderekspert. Han beskriver selv arbejdet med transponderne, som noget af det han bedst kan lide.

Når man spørger Klaus, hvorfor han har valgt at blive hos Big Dutchman i 25 år, svarer han kækt: ”Det har jeg også tit spurgt mig selv om!”. Klaus beskriver dog, at han er glad for det han laver, og at han sætter pris på de mange forskelligartede opgaver han udfører.

Det ligger i Klaus’ natur at bringe humor og godt humør ind i det daglige arbejde, og han beskrives af kollegerne som omhyggelig, flink og en kæk spasmager.

Vi er glade for, at Klaus har været hos Big Dutchman i de sidste 25 år, og håber at han bliver hos os i mange år endnu.

Indsend navnenyt

Klik på denne knap for at tilføje navnestof til vores nyhedsside. Som læser kan du selv indsende og dele navneoplysninger.