Flemming Lodberg
Digital marketing manager
LandboNord styrker nu sin digitale markedsføring endnu mere med ansættelsen af Flemming Lodberg som ny digital marketing manager.
- I takt med at vores kunder og medlemmer bliver endnu mere digitale, så styrker vi nu tilstedeværelsen på en række digitale platforme, så den matcher vores ambitionsniveau om hele tiden at være synlig i medielandskabet – hvad enten det drejer sig om de sociale medier, internetsøgemaskiner eller pressen. Med Flemming Lodberg tager vi for alvor et stort skridt ind i fremtidens måde at kommunikere med vores omverden, siger kommunikationschef i LandboNord, Birgitte Pedersen.
Flemming Lodberg kommer til LandboNord med 25 års erfaring indenfor grafisk design, marketing og webkommunikation. Den erfaring kommer nu i spil på flere fronter. LandboNord er nemlig både en rådgivningsvirksomhed, der blandt andet rådgiver fødevareproducenter indenfor økonomi/regnskab og skat, miljø, husdyr og planteproduktion – men samtidig også et stærkt politisk talerør for medlemmerne af foreningen LandboNord. LandboNordkoncernen har, udover kontoret i Brønderslev, hvor Flemming Lodberg får kontor, også kontorer i Fjerritslev og Randers.
Indsend navnenyt
Klik på denne knap for at tilføje navnestof til vores nyhedsside. Som læser kan du selv indsende og dele navneoplysninger.