Helle Borum
Miljø- og politisk rådgiver
Med 26 års erfaring indenfor miljø- og politisk rådgivning i landboforeninger er Helle Borum, 59 år, et velkendt navn i branchen. Fra 1. maj er hun efter 13 år igen ansat i vestjysk i stillingen som miljø- og politisk rådgiver.
Helle Borum kommer fra en lignende stilling i Sagro, hvor hun også arbejdede med miljø- og politisk rådgivning. I sin nye stilling kommer Helle Borum til at dele sin tid ligeligt mellem miljøgodkendelser på svinebrug og miljø- og politisk rådgivning i tæt samarbejde med bestyrelsen i vestjysk.
- Helle kommer med en stor passion og faglighed indenfor både miljø og politik. Hun har en fantastisk evne til at tage hensyn til både landbruget og naturen, så der er plads til begge dele, og alle kommer ud som vindere, når der forhandles miljøsager.
Privat bor Helle Borum med kæresten Verner, som er landmand, i Hvingel nord for Ringkøbing. Hun har tre børn på 17, 27 og 32 år og bruger gerne fritiden på at lave keramik.
Indsend navnenyt
Klik på denne knap for at tilføje navnestof til vores nyhedsside. Som læser kan du selv indsende og dele navneoplysninger.