Ghita Hedegaard Pedersen
Svinerådgiver
LandboNord SvineRådgivning har budt Ghita Hedegaard Pedersen velkommen som ny svinerådgiver.
- I LandboNord SvineRådgivning understøtter vi den enkelte producent med mere end blot fokus på produktionsresultaterne. Derfor skal du som kunde hos os forvente lidt mere. Med Ghita Hedegaard Pedersen som ny svinerådgiver har vi udover fokus på produktionen også fokus på HR-opgaver som rekruttering af nye medarbejdere, medarbejdersamtaler, planlægning af arbejdstider, LEAN-forløb mv. I det hele taget at sikre en attraktiv arbejdsplads, som i fremtiden bliver et centralt målepunkt i forbindelse med virksomhedens ESG, siger rådgivningschef i LandboNord Agriculture Merete L. Andersen.
Ghita Hedegaard Pedersen er faglært landmandsuddannet suppleret med en akademiuddannelse i ledelse, og kommer til LandboNord med erfaring fra en tilsvarende stilling i rådgivningsbranchen.
Udover svinerådgivning så er LandboNord en rådgivningsvirksomhed, der rådgiver fødevareproducenter indenfor økonomi/regnskab og skat, miljø, plante- og husdyrproduktion, jura, IT, HR og socialområdet. LandboNord koncernen har, udover kontoret i Brønderslev hvor Ghita arbejder ud fra, også kontorer i Fjerritslev og Randers.
Indsend navnenyt
Klik på denne knap for at tilføje navnestof til vores nyhedsside. Som læser kan du selv indsende og dele navneoplysninger.