Topmøde ved Agillix
Det skal handle om fremtiden når Agillix inviterer til Topmøde 2026 i Vrå.

Agillix Topmøde 2026 finder sted den 4. februar. Arkivfoto: Tenna Bang
Idrætscenter Vendsyssel i Vrå danner rammerne om Topmøde 2026, hvor Agillix vil give råd til fremtiden.
Det sker den 4. februar.
Dagen starter med en politisk status fra Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer, efterfulgt af årets resultat for 2025 samt prognoser og budgetter for 2026.
Dagen vil være fyldt med spændende indlæg, inspirerende talere og vigtige diskussioner.
Som vanligt vil eftermiddagens program byde på en række faglige indlæg med fokus på både mark og stald. Der vil være indlæg om juraen i treparten, arbejdsmiljø, investering i skov, foderplaner, plantebeskyttelse, grøn energi, ny markregulering, benchmarkingsværktøjer og meget mere.
Afslutningsvis kommer forfatter, kommentator og journalist Niels Krause-Kjær forbi med indlægget Det tabte land.
Tilmelding er nødvendig.





































