Sponseret af: Väderstad ApS

Henrik valgte Väderstad Spirit 400 C: - Det er imponerende, så præcist det fungerer

Tiset Maskinstations nye Väderstad Spirit 400 C-såmaskine klarer at optimere både de enkle og de mere komplicerede opgaver til perfektion.

- Jeg har efterhånden sået 5.000 hektar med Väderstad-såmaskiner og stadig ikke oplevet at skulle skifte et leje.

Der var ikke tvivl hos Henrik Weber, Tiset Maskinstation nær Gram i Sønderjylland, da han ville opgradere til en ny såmaskine. Endnu engang skulle det være en Väderstad Spirit, og denne gang med en del ekstra udstyr.

- Det begyndte med en brugt Spirit, som jeg kørte med i fem år og såede i snit 800 hektar om året. Den havde dermed sået 8.500 hektar, før den kom videre til den næste.

Slipper for indsåning

- Den fornyelse, jeg ønskede mig med den nye maskine, var dels alle de kombinationer af såning, den kan udføre. Samt frøtælling ved hjælp af den geniale SeedEye, som noget af det vigtigste. Der sidder en SeedEye enhed på hvert sårør, som både tæller frøene og overvåger såningen.

- Mine kunder har jo et berettiget krav om at få etableret afgrøden med den korrekte udsædsmængde, uanset om det er frøgræs, raps eller kornafgrøder. Og her må jeg sige, at det er en stor lettelse at slippe for manuel indsåning hver gang, men nu blot kan indstille maskinen til den ønskede udsædsmængde, lyder det fra den erfarne maskinstationsmand.

Henrik Weber begyndte sin karriere med først 43 malkekøer og sidenhen med malkerobotter og 105 køer.

- I 2000 fik jeg mulighed for at overtage Tiset Maskinstation og skiftede senere malkekøerne ud med en funktion som kviehotel i bygningerne, nu i en kombination med maskinstationsdrift og en fast medarbejder.

Landmandskunder

Med et snittersæt, fire pressere og henholdsvis en 8-rækkers Väderstad Tempo til majssåning og den nye Väderstad Spirit 400 C til de øvrige afgrøder, har maskinstationen fuldt op at gøre for sine landmandskunder.

- Nu kan jeg så op til tre ting ad gangen – og endda med mulighed for at graduere såsæd og gødning, hvilket dog endnu ikke er så udbredt blandt mine kunder her på egnen, hvor de enkelte marker er relativt ensartede. Men jeg er klar, når det kommer, siger Henrik Weber.

Efterafgrøder, græsudlæg, korn, raps, ærter, hestebønner, gødningsplacering, sneglegift, det hele klarer Spirit-maskinen. Og vel at mærke, så udsædsmængden passer, når maskinen triller ud af marken. Hver gang.

- I dag får vi jo gødning og udsæd i storsække og frø i pakker, så det passer med arealet, endda i decimaler. Og er der styr på areal og den planlagte mængde, uanset om udsædsmængden er 2,5 kg rapsfrø eller 500 kg gødning pr. hektar, så passer det også i praksis. Det er imponerende, så præcist det fungerer med SeedEye-frøtæller, lyder det begejstret fra Henrik Weber.

Udnytter tankkapaciteten

Her i midten af september måned er Henrik Weber i færd med at så vinterhvede på en nypløjet mark.

- Det er en af mine sæsonfolk, der kører med sin egen traktor og plov. Han er selv landmand og har altså tid til at hjælpe mig her i såsæsonen. Marken her er 27 hektar og et godt eksempel på endnu en arbejdsbesparelse med den nye Spirit:

- Her skal jeg nemlig kun så hvede og altså ikke placere gødning eller udbringe andet samtidigt. Dermed har jeg mulighed for også at bruge gødningsbeholderen til såsæd. Efterhånden som såkassen tømmes for udsæd, har jeg fået udstyret maskinen således, at jeg - mens jeg kører - kan fylde op med såsæd fra gødningsbeholderen. Og det betyder, jeg nu kan fylde maskinen med fem storsække og helt slippe for at køre hjem og fylde op, hylder den tilfredse maskinstationsmand endnu en detalje på sin alsidige og veludstyrede Väderstad Spirit-maskine.

Väderstad ApS

Damsbovej 11,
5492 Vissenbjerg