Bekæmper sygdommene og booster afgrødens vækst
Pictor Active har god effekt mod både rust og septoria, og styrker samtidig planten og booster fotosyntesen.

- Med Pictor Active får man god effekt mod svampeangreb, samt en fysiologisk effekt, der fremadrettet styrker afgrøden, og dermed har planten selv et stærkt forsvar, der kan styrke de blade, der endnu ikke er vokset frem på sprøjtetidspunktet. Det er en helt unik sidegevinst, forklarer agronom Jakob Skodborg Jensen.
Dette kan lyde hokus pokus, men det er meget veldokumenteret, både i forsøg og studier, og man ved helt nøjagtig hvad der sker – rent plantefysiologisk. Pyraclostrobin, som bl.a. findes i Pictor Active, Comet Pro og Balaya, påvirker plantens fysiologiske processer, bl.a nitratreduktasen. Det er en helt essentiel process i planternes vækst, og vi får en masse afledte positive effekter i planten. Så man kan få merudbytte fra svampemidlet, selv om der ikke er nogen svampesygdomme. Det er jo en god sideeffekt at have med i produktet.
Pictor Active er et oplagt middel til T3-sprøjtningen i hvede, med god effekt mod rust og septoria.
Landsforsøgene i 2024 viser, at blandingen Pictor Active og Propulse gav højeste udbytter. Blandingen med Pictor Active giver markant bedre effekt på rust end Propulse alene. Men blandingen gav også højeste udbytter, hvor der kun var septoria.

Jakob Skodborg Jensen, agronom, BASF.
Rustet til alle scenarier
I forsøgene gav blandingen med 0,3 l/ha Pictor Active og 0,2 l/ha Propulse merudbytter sammenlignet med 0,5 l/ha Propulse alene:
- 2,5 hkg/ha merudbytte mod septoria
- 4,7 hkg/ha merudbytte mod brunrust og septoria
- 6,2 hkg/ha mod brunrust
- Nu kommer vi ud af en sæson, hvor det hele gik op i rust. Men der er altså små 400 kroner at hente pr. hektar, selv hvis der ikke er rust. Så under alle omstændigheder er man bedre stillet med Pictor Active som en del af T3-sprøjtningen, fastslår Jakob Skodborg Jensen. Det ses tydeligt på billederne fra Landsforsøg uden rust.
Så selvom det kan være svært at forudse, hvad udfordringerne bliver det pågældende år, så vil man altså være bedre stillet med Pictor Active som en del af T3-sprøjtningen.
Jakob Skodborg Jensen, agronom, BASF
Billeder af Landsforsøg 090862424-003. Ubeh. septoria 20 procent rust 0,4 procent. Parcellerne beh. I T2 med 0,75 l/ha Balaya. Fotos: Jakob Skodborg Jensen, BASF

T3: Pictor Active 0,3 l/ha + 0,2 l/ha Propulse.

T3: Propulse 0,5 l/ha.
God resistensstrategi
Pictor Active er triazolfri, og består af strobilurin- og SDHI-middel. Strobilurinet – pyraclostrobin, bekæmper sygdomme, men reducerer også plantens stressniveau, øger rodvækst, øger fotosyntesen mv, og giver en stærkere plante, fastslår Jakob Skodborg Jensen.
- SDHI-midlerne har fuld effekt overfor de CYP51-resistente septoria-racer, som giver nedsat effekt af triazol-midlerne. Selvom vi ikke har virkelig potente SDHI-midler til rådighed i Danmark, så giver Pictor Active et solidt fundament, der er ligeglad med ovenstående resistente racers forekomst, forklarer han.
Udover at være en oplagt blandingspartner til T3-sprøjtningen i hvede, er Pictor Active blandt de mest effektive svampemidler i raps, byg, frøgræs og hestebønner.

