Hvad er Vizura?

Vizura er en effektiv nitrifikationshæmmer, som stabiliserer udnyttelsen af det kvælstof, organiske gødningstyper indeholder. Vizura, tilsat fx gylle ved udbringning, er designet til midlertidigt at bedøve de jordbakterier, der omdanner gyllens ammoniumkvælstof til nitratkvælstof.

Eksempel herpå er alle typer af gylle, staldgødning og biogasdigestat.

Hvad betyder Vizura for kvælstofudnyttelsen i marken?

Vizura mindsker risikoen for tab af kvælstof i form af nitratkvælstof til vandmiljøet. Dine afgrøder får således optimale betingelser for at kunne optage mest muligt af det kvælstof, den tildelte gylle indeholder. Effekten af Vizura består bl.a. i, at afgrøden får frigivet nitratkvælstof successivt hen over vækstsæsonen, hvilket giver en mere jævn og kontrolleret vækst af afgrøden.

I regnfulde perioder vil risikoen for udvaskning af nitratkvælstof eller denitrifikation af frit kvælstof herved blive stærkt begrænset. Udbytterne på især sand- og mellemjordene stiger derfor normalt, når gylle iblandes Vizura. De største udbyttestigninger ses derfor oftest i majs, vårbyg og kartofler på jorde fra JB1 til JB3.

Thomas Ory Nielsen, Agronomy Manager, BASF. Tlf.: 42 13 49 45

Thomas Ory Nielsen, Agronomy Manager, BASF. Tlf.: 42 13 49 45

Hvordan påvirker Vizura fosforoptag og lattergasudledning?

En yderligere gevinst er, at Vizura forbedrer planternes optag af fosfor, da jorden omkring rodnettet forsures, og planterne dermed stimuleres til at optage mere fosfor.

Når jordbakterierne omdanner ammonium til nitrat, er et af affaldsprodukterne lattergas (N2O), som er en kraftig klimagas. Tilsættes Vizura gyllen eller udsprøjtes på arealet inden gylleudbringning, udsættes processen med omdannelse af ammonium, og udledningen af lattergas på markniveau sænkes.

I skrivende stund er der ikke nogen afregning for reduktion af lattergas (N2O), men både i forhold til en kommende CO2-afgift og fremtidige klimakrav fra aftagerne af landbrugsprodukter er forventningen, at der også kommer til at være et økonomisk udbytte at hente på det punkt.

Hvordan kan jeg tilføre Vizura?

Vizura kan tilføres jorden på tre måder:

  • Ved brug af doseringsanlæg på gyllevognen tilsættes Vizura, mens gyllevognen fyldes for at sikre en god opblanding.
  • Opblanding direkte i gylletanken, når hele tanken skal tømmes, og gyllen anvendes med ha-dosering. Vizura forbliver aktiv i gyllen i op til 6 uger.
  • Ved udbringning med marksprøjte anbefales det at foretage behandlingen 24 timer før udbringning af gylle med minimum 100 liter vand pr. hektar. Ønskes en efterafgrøde samtidigt nedvisnet, kan Vizura iblandes glyfosat.

Doseringen afhænger ikke af gylle- eller kvælstofmængden, men derimod af markens areal. Vizura doseres altid med samme dosering - derfor altid 2 liter/ha Vizura.

Skader Vizura jordens bakterieflora?

Nej. Alle de studier, der er lavet fra Aarhus Universitet, viser, at Vizura ikke har nogen negative effekter på regnorme eller andre nyttedyr. Da Vizura kun i en periode bedøver de nitrificerende bakterier, opretholdes populationen af nitrificerende bakterier uændret i jorden efterfølgende.

Hvor kan jeg købe Vizura?

Du kan købe Vizura hos din lokale DLG-forhandler.

Læs mere

BASF Agro

BASF Agro

Kalvebod Brygge 45, 1. 1569 Copenhagen V