Sparer masser af timer i marken med effektiviseret såmaskine
Såarbejdet på landbruget Juhlsgaard ved Vojens i Sønderjylland er blevet effektiviseret ad flere omgange. Først spares der en tur i marken ved at sætte en grubber direkte foran såmaskinen. Senest med en spritny med udvidet rum til såsæd.
Når du har kørt over de gamle brosten og gennem de små sving i dalen ved Tørning Mølle uden for Vojens, kommer du til de smukke hvidkridtede bygninger, som er Juhlsgaard.
Juhlsgaard er kombineret plante- og griseproduktion, og drives af landmand og ejer Nis Christian Pors. Denne sæson har han sammen med sin medarbejder i marken, Martin Kastbjerg, indviet bedriftens spritnye fire-meters såmaskine.
Nis Christian Pors købte i 2014 en Väderstad Spirit såmaskine, som han var så glad for, at han ikke var i tvivl om dens efterfølger, da den skulle udskiftes.
- Väderstad er simpelthen bare godt kram, det går aldrig i stykker. Vi trængte til en opgraderet model, men det var bestemt ikke fordi, den gamle var udslidt, den har vi bare givet med i bytte i købet af den nye, forklarer Nis Christian Pors, der kørte syv sæsoner med sin tidligere Spirit, før han udskiftede den.
Landmanden valgte derfor, at hans nye såmaskine skulle være samme model, en Spirit 400 Combi Fix.
- Vi skal ikke fylde på så ofte, fordi vi kan blæse såsæd fra gødningstanken til såsædstanken og på den måde have meget mere med.
Landbrugsmedarbejder Martin Kastbjerg
Ekstra såsæd i gødningstanken
Såkassen er opdelt i et justerbart rum til såsæd og gødning. Såmaskinen har en særdeles stor tank, som kan udvides efter behov. Derfor kan medarbejder Martin Kastbjerg spare turen tilbage til gården for at fylde såsæd på ved såning.
- Det er virkelig en opgradering fra den gamle model. Vi skal ikke fylde på så ofte, fordi vi kan blæse såsæd fra gødningstanken til såsædstanken og på den måde have meget mere med, siger Martin Kastbjerg.
Såmaskinen udsår både korn og gødning via to separate Fenix II-udsåningssystemer. Den samlede tankkapacitet er på 3900 liter i kombiversionen. Det er denne udbyggede kapacitet, som landbruget Juhlsgaard gør brug af for at spare ture tilbage til gården for at fylde mere såsæd på såmaskinen.
Artiklen fortsætter efter billedet…
Kører grubber og såmaskine samtidigt
Såmaskinen kan i forvejen klare forberedelse af såbed, pakning, såning og efterpakning i en overkørsel. Hos Juhlsgaard har Nis Christian Pors yderligere effektiviseret såmaskinen ved at montere en fire meters grubber, af det engelske mærke Grange, mellem traktor og såmaskine.
Grubberen købte landmanden i 2020 til sin tidligere såmaskine fra 2014, der især er effektiv i de marker, hvor der har stået melkartofler. Ved såning i en mark efter kartoflerne har Juhlsgaard brug for at løsne jorden, der har en høj andel af afgrøderester. Grubberen kan dermed løsne yderligere i samme overkørsel og spare endnu en tur i marken.
- Vi fik forhandleren til at indkøbe netop den grubber, fordi den passede perfekt til såhøjden på vores tidligere Spirit. Det har fungeret rigtig godt for os, så det er vi glade for fortsat at kunne køre med den sammen med nye såmaskine, siger Nis Christian Pors.
Artiklen fortsætter efter billedet…
Desuden har han valgt at køre med større disc på grubberen fra Grange. Det er for at klare større afgrøderester.
Det er medarbejderen Martin Kastbjerg, der til daglig er i marken og fast kører med såmaskine og grubber.
- Når vi skal kultivere i marker, hvor der tidligere har stået kartofler, er der nogle store stubbe, der kræver større disc, siger Martin Kastbjerg.
Discne, der bruges, har en diameter på 46 centimeter og er bølgeformet, så de tager bedre fat. De er monteret foran grubbetænderne.
Om Juhlsgaard
- Ligger ved Tørning Mølle i Vojens
- Dyrker i alt 560 hektar med hvede, raps og byg. Desuden dyrker de melkartofler til stivelse og majs til biogas
- Nis Chr. Pors har drevet Juhlsgaard siden 2000 og har dyrket pløjefrit siden 2006
- Kører med en fire meter Spirit 400 Combi Fix såmaskine, samt en Carrier discharve
- Sår med en Grange grubber forspændt såmaskinen i de hårde jorde
- Griseproduktion på 25.000 slagtegrise årligt
Väderstad ApS
Damsbovej 11,
5492 Vissenbjerg