Sponseret af: Yara Danmark A/S

Bæredygtigheden betaler sig i både input og output

I fremtiden vil klimavenlige tiltag på bedriften tælle positivt i ESG-regnskabet, som bliver en væsentlig del af kreditindstillingen ved långivning. Yaras produkter og services udvikler sig hele tiden på klimasiden og vil hjælpe landmanden til et forbedret ESG-regnskab.

ESG vil i første omgang henvende sig til de store virksomheder, men det kommer også til de mindre, og så er det med at være fremme i skoene og handle efter bæredygtighed

Rasmus Gøther Frost, Jyske Bank

- Landmandens økonomi har altid været den væsentligste del af kreditindstillingen, når landmanden skulle låne penge. Men det er i fremtiden ikke nok. Nu kommer bæredygtighed og klimaindsats til at spille en stadig større rolle.

Det fortæller Rasmus Gøther Frost, der er specialist i bæredygtighed på Kompetencecenter Erhverv i Jyske Bank. Og det er her, at ESG kommer ind i billedet. ESG er en samlebetegnelse for bæredygtighedsforhold, og står for Environmental (miljø), Social (samfund) og Governance (ledelse).

ESG er en måde at strukturere arbejdet med bæredygtighed på. ESG handler for eksempel om miljø- og klimamæssige forhold som CO2-udledninger, ressourceforbrug, affald og biodiversitet. ESG handler også om arbejdsforhold, både for egne ansatte, men også for landmandens leverandører, arbejdsulykker m.m.

Vigtigt for store og små bedrifter

De ledelsesmæssige forhold handler for eksempel om forretningsetik og virksomhedskultur.

- ESG vil i første omgang henvende sig til de store virksomheder, men det kommer også til de mindre, og så er det med at være fremme i skoene og handle efter bæredygtighed, fortæller Rasmus Gøther Frost.

Man kan sige, at ligesom nøgletal inden for det finansielle område bruges til at beskrive den enkelte virksomheds økonomiske situation ved hjælp af udvalgte indikatorer, så beskriver ESG-nøgletal den enkelte virksomheds bæredygtighedsindsats via en række ikke-finansielle indikatorer. EU er ved at udarbejde en række bæredygtigheds-standarder, som store virksomheder skal begynde at rapportere efter fra 2024. På nuværende tidspunkt er der ikke nogen fælles standarder for ESG-nøgletal målrettet små og mellemstore virksomheder.

- Det vil også påvirke kreditindstillingen, om landmanden har en klimarapportering og er i gang med konkrete tiltag for at omstille sin virksomhed. Vi ser en udfordring i at forblive status quo, siger Rasmus Gøther Frost.

Hvordan bliver man bæredygtig som landmand?

Der er rigtig mange faktorer, der spiller ind. SEGES Innovation har udarbejdet en Klimamiddelrapport i 2023, hvor dansk landbrug kan reducere drivhusgasudledningen med 6,9 til 9,8 millioner ton CO2e frem til 2030 med 29 virkemidler, forudsat at de alle færdigudvikles, implementeres og skaleres. Dermed kan landbruget lykkes med at nå i mål i forhold til Landbrugsaftalens reduktionskrav på 7,75 millioner ton CO2e i 2030.

- Det hele skal med. Anvendelse af færre fossile brændstoffer, reducering af elforbruget, fortsat effektivisering af bedriften, ja der er mange parametre, siger Rasmus Gøther Frost.

Han nævner, at når man snakker bæredygtighed, gælder det både input og output på bedriften. På input-siden, at de indkøbte produkter er produceret på bæredygtig måde. Her nævner Rasmus Gøther Frost som eksempler Yaras grønne gødning, big bags udført med genanvendelig plast og præcisionsudstyr til gradueret gødskning. Det er klimavenligt og tæller på plussiden i ESG-regnskabet.

Blandt de 29 virkemidler fra SEGES er nævnt Klimaoptimeret gødningsanvendelse, som Yara netop arbejder stærkt for at implementere i de produkter og støtteværktøjer, de tilbyder landmændene.

- For landmanden gælder det om at være så proaktiv som muligt. Implementeringen af bæredygtighed kommer hurtigt, så det gælder om at være med fremme i bussen, siger Rasmus Gøther Frost.

Det vil også påvirke kreditindstillingen, om landmanden har en klimarapportering og er i gang med konkrete tiltag for at omstille sin virksomhed

Rasmus Gøther Frost, Jyske Bank

Yara gør mineralsk gødning grøn

Mineralske gødninger fra Yara produceres i dag ved anvendelse af patenteret katalysator-teknoligi udviklet af Yara, som halverer CO2-udledningen fra gødningsproduktionen. En teknologi som også er taget i brug af andre gødningsfabrikker i EU.

Yara tager nu skridtet videre og reducerer udledningen med yderligere 75-90 procent fra sine grønne gødninger. Grøn gødning produceres på vedvarende energi fremfor naturgas eller andre og mere klimabelastende energiformer.

Den grønne gødning har helt samme egenskaber som Yaras velkendte mineralske gødninger og samme høje kvalitet, som kendetegner Yara gødninger i dag. Selv gødningens gråhvide farve er den samme. Den eneste forskel er 90 procent mindre klimaaftryk - en god nyhed for klimaregnskabet.

Læs mere

Yaras klimatiltag skal tælle med i ESG-regnskabet

- Yara søger hele tiden at gøre det mere enkelt for landmanden at træffe de rette valg, når det gælder gødning. Ikke kun når det gælder gødningens kvalitet og sammensætning, men også når det kommer til klima og miljø. De gødninger, vi tilbyder landmanden i dag, har allerede et halvt så stort CO2-aftryk sammenlignet med ikke EU-producerede gødninger, siger Martin Seemann, marketingchef i Yara Danmark. Med de nye grønne gødninger kan landmanden snart komme op på at reducere sit aftryk med yderligere 80-90 procent.

Martin Seemann nævner videre, at Yara i løbet af 2024 vil levere gødningen i big bags, som er udført med genanvendt plast, modsat jomfrueligt plast i dag.

- På samme måde tilbyder vi i dag landmanden støtteværktøjer som blandt andet Atfarm og Yara N-Tester, der sikrer, at landmanden kan graduere sine marker optimalt og præcist, således at hver plet i marken får præcist det kvælstof, som den skal bruge, hverken mere eller mindre.

Det har stor betydning for både økonomien, men også for miljøet, siger Martin Seemann. På disse måder kan du som landmand være mere klimavenlig samtidig med, at det tæller i bedriftens ESG-regnskab.

Big bags udført med genanvendt plast

Forbruget af plastik er et stigende problem verden over. På verdensplan produceres der årligt over 450 millioner ton ny plast, mens kun cirka 10 procent genanvendes. Også i landbruget anvendes plast til mange formål og blandt andet leveres Yaras gødninger som oftest i big bags.

På dette område sætter Yara nu ind og i løbet af 2023/2024 udfaser vi big bags produceret i ren ny plast til fordel for big bags udført med mindst 30 procent genanvendt plast. Kvaliteten af de nye big bags vil være den samme høje kvalitet, som du kender i dag og fortsat sikre dig optimal og sikker håndtering og opbevaring af din Yara gødning. Den eneste store forskel vil være, at du nu er med til at nedsætte forbruget af plast ved dit valg af Yara gødning.

Yara Danmark A/S

Vesterballevej 27
7000 Fredericia