Sponseret af: Nutrifair

NutriFair slår igen dørene op for faglighed og inspiration

Den 15. og 16. januar afholdes der igen NutriFair i Fredericia. Messen inviterer husdyrproducenter indenfor til to faglige dage med flere udstillende virksomheder end nogensinde før.

Over to dage i midten af januar 2020 bliver Messe C i Fredericia igen omdannet til husdyrproducentens mekka med alt inden for foder, intern mekanisering og dyrevelfærd. Som altid er det den høje faglighed, der vil være i højsædet blandt både udstillere og besøgende, hvorigennem netværk, inspiration og relationer dyrkes.

En tilfredshedsundersøgelse foretaget af arrangørerne på sidste års messe viste, at 96 procent af de besøgende kommer for at blive inspireret og følge udviklingen i branchen. I år er det 9. år, at messen åbner dørene for interesserede, og det kan blandt andet ses i stigningen af udstillende virksomheder, der på dette års messe er højere end nogensinde før med over 270 forskellige stande.

Besøgende: ”Overskueligheden betyder meget”

Jørn Friis Mikkelsen er mælkeproducent ved Rødekro og har besøgt NutriFair flere år i træk. For ham er det især overskueligheden, der garanterer hans tilbagevenden på messen.

”Vi skal ikke sætte hele dagen af til at tage af sted. Når vi er færdige i stalden, kører jeg af sted til min nabo cirka kl.11, og så suser vi mod Fredericia og er på messen i et par timer,” fortæller Jørn Friis Mikkelsen.

Han sætter meget pris på overskueligheden, da NutriFair er en fokuseret messe, hvor de firmaer, som Jørn Friis Mikkelsen har behov for at snakke med er til stede og har tid til en faglig snak.

Nordjysk landmand kører 200 km for at besøge messe

At kunne besøge messen på et par timer eller tilbringe en hel dag er noget af det, der appellerer til NutriFair deltagere. Der er plads til at nå rundt blandt alle udstillere og stadig have tid til at tage en tur mere, hvis der er noget, der skal genbesøges. Sådan føler Jess Jensen, mælkeproducent i Vendsyssel, der kører 200 kilometer hver januar for at besøge NutriFair.

Hvert år besøges NutriFair af cirka 5000 fagfolk, og Jess Jensen er en af dem. Han har ikke behov for at kigge på gødningsspredere, sprøjter eller andet til marken. På NutriFair kan han nå rundt blandt standene på to-tre timer og derefter have god tid til det sociale.

”En stor del af NutriFair er også, at man kender mange af dem, der kommer og dem, der står på standene. Der er helt klart også meget socialt i at deltage på messen,” fortæller Jess Jensen, som også sætter stor pris på messens mange foredrag, der er en del af konferenceprogrammet.

Messe giver inspiration gennem udstillere og konferenceprogram

De to haller – Hal A og D er i løbet af de to dage i januar proppet med udstillende virksomheder, der kommer med deres nyeste produkter og byder besøgende velkommen til en faglig snak om deres interesseområde.

Dertil er der fire forskellige scener på messen, hvor der løbende er oplæg fra eksperter inden for forskellige fagområder. Onsdag den 15. januar er præget af fagspecifikke indlæg til blandt andet mælke- og svineproducenter. Torsdag den 16. januar er dagens program afsat til at handle om klima samt give nogle bud på, hvordan fremtidens landbrug aktivt skal tackle bæredygtighedsudfordringerne.

Det er gratis at deltage på NutriFair. Du kan tilmelde dig her: https://nutrifair.billetexpressen.dk/

Nutrifair

MESSE C
Vestre Ringvej 101
7000 Fredericia