Søren Kristensen, der ejer Traktorgården Give, opgraderer redskabssiden af sin maskinforretning ved at blive medlem af MI-familien. Som anpartshaver er han nu i stand til at levere hele deres omfattende produktprogram til landbrug, park og have. - Vi glæder os til at tilbyde kunderne både landbrugsredskaber og have/parkmaskinerne fra MI. Det betyder meget for os.

Søren Kristensen ser også store muligheder i den geografiske nærhed til MI´s store showroom i Vejle. - Vi kan lige hoppe i bilen sammen med kunderne og være fremme ved ”vores” showroom på et kvarter. Det giver nogle helt unikke muligheder i rådgivnings- og salgsarbejdet.

Et bredt program til alle kundetyper

Med MI-programmet føler Søren Kristensen sig godt klædt på til fremtiden. MI´s have/park maskiner og Stiga, som også er en del af produktprogrammet, kan løse alle kundernes store og små opgaver i deres grønne områder. Med traktorerne fra Deutz-Fahr og Zetor er der mulighed for at levere traktorer i enhver udstyrsklasse fra 50 til over 300 hk, og med MI´s landbrugsredskaber er produktprogrammet komplet. Sidst men ikke mindst sælger Traktorgården Give også med succes de blå minilæssere af mærket MultiOne til mange forskellige kundetyper.

Søren Kristensen har bevidst valgt nogle få samarbejdspartnere i form af MI, HCP Danmark og Stiga, men han understreger, at man som altid også kan skaffe redskaber udenfor det primære produktprogram, hvis kunderne ønsker det. Det har firmaet altid gjort for kunderne som en slags ekstra service.

Et vigtigt led mod at blive kundernes foretrukne leverandør

Når man satser på langvarige og stabile relationer med sine kunder, er det vigtigt at kunne tilbyde dem kvalitetsprodukter og reservedele hele året - og hele tiden ifølge Søren Kristensen. Det er en af grundene til ønsket om at tilbyde et stærkt redskabsprogram.

Søren Kristense: - Hvis vi udelukkende satser på traktorer, kan der nemt gå 5-10 år mellem, vi handler med kunderne, og idet vi arbejder hårdt på at være kundernes foretrukne leverandør, skal vi sørge for løbende at kunne tilbyde dem det, de har brug for – og så selvfølgelig områdets bedste service.

Firmaets stifter, Eli Kristensen, nærmer sig hastigt de 70 år og burde i grunden nyde tilværelsen som pensionist, men han er stadig aktiv i firmaet, og det er Søren Kristensen glad for. - Vi nyder alle godt af hans over 55 års erfaring, og mange af vores kunder har stor tillid til hans rådgivning.