Den generelle tendens hos mange landmænd er, at traktoren skal udskiftes, når den har kørt omkring 5.000-6.000 timer. Det er ofte for tidligt og kan blive dyrt, mener maskinkonsulent Christian Rabølle fra VKST, som opfordrer landmændene til at overveje alternativer.
- Jeg ser mange tilfælde, hvor en udskiftning allerede ved 5.000-6.000 timer er for tidligt, så vi skal som udgangspunkt lade være med at se spøgelser, bare fordi vi passerer den grænse, fastslår Christian Rabølle.
Han vil rigtig gerne slå et slag for, at man først og fremmest grundigt undersøger andres erfaringer med netop det traktormærke og den model, man selv ejer.
- Det kræver måske blot et nyt sæde, og så kan traktoren fortsætte til 10.000 timer eller mere inden udskiftning, lyder det fra Christian Rabølle, der oplyser, at man i rådgivningen forsøger at samle erfaringer gennem blandt andet »Maskinbasen«.'

Læs mere i LandbrugØst i denne uge.