Mulige lempelser får ikke forskers pis i kog
Forsker i biodiversitet Morten DD Hansen peger på, at man i kulturengene har gødsket og høstet foder i mange år
Planerne om en lempelse af §3-kravene vækker dog langt fra glæde hos eksempelvis Danmarks Naturfredningsforening, hvor man mener, at uerstatteligt natur vil blive ødelagt.
Men meningerne om betydningen er delte. Blandt forskere bliver der peget på, at lempelsen sandsynligvis drejer sig om forbuddet mod gødskning på §3-arealer – og hvis denne lovændring bliver rullet tilbage, vil det ikke have den store betydning for biodiversiteten i de områder, vurderer forsker i biodiversitet og museumsinspektør på Naturhistorisk Museum i Aarhus Morten DD Hansen:
- Det kan ikke få mit pis i kog, for det er ikke i de områder, man finder guld-naturen. Det, de har gang i, kan man godt forsvare, for kulturengene, som det drejer sig om, har man gødsket og høstet foder på i mange år. De betyder derfor ikke det store, siger han til Ingeniøren, men understreger dog samtidig, at der bliver problemer, hvis man går ud over kulturengene:
- Hvis man piller ved overdrev og blomsterrige græsningsarealer, hvor der ikke har været gødet i flere hundrede år, vil man ødelægge noget, der er uerstatteligt på ingen tid.