Står det til Teknologisk Institut skal insektproduktion
være en ny type landbrug.
Forskere ved instituttet er således i gang med at
undersøge mulighederne for, at insekter kan omdanne madrester til animalsk
protein, der kan serveres for både mennesker og dyr.
Hos Teknologisk Institut kan produktionen fra
insektlandbrug blive en del af løsningen på fremtidens proteinmangel.
- Insektbiomasse er meget næringsholdig med højt indhold
af blandt andet protein, umættede fedtsyrer og mineraler. Samtidig kan insekter
med et lavt forbrug af plads, vand og energi udnytte spild og sidestrømme fra
fødevareproduktionen og omdanne det til højværdi-protein med en meget lav
belastning af miljøet, siger konsulent Lars-Henrik Lau Heckmann fra Teknologisk
Institut i en pressemeddelelse.
Den 13. november er Teknologisk Institut vært ved
konferencen ”Insects – a new driver in the bioeconomy”. Konferencen finder sted
i Aarhus, og her skal forskere samt foder- og fødevareproducenter drøfte de
teknologiske og forretningsmæssige muligheder for insektlandbrug.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
6. oktober 2026
10 min · I går
Krav om undersøgelse af grisestop, debat om spildevand, ris på våd tørvejord og de første jordkøb til en ny skov ved Roskilde.