Gjerskov: Hækkerup overtager et toptrimmet ministerium
Mette Gjerskov (S) har overdraget Fødevareministeriet til partikollegaen Karen Hækkerup
Det var en – med hendes egne ord – vemodig Mette Gjerskov (S), der fredag kort efter klokken 13.00 bød Karen Hækkerup velkommen til Fødevareministeriet.
- Det er et fantastisk ministerium. Der er så mange fantastiske medarbejdere, der kan deres kram og kan sætte den store dagsorden, sagde Mette Gjerskov blandt andet.
Og direkte henvendt til den nye fødevareminister, Karen Hækkerup, pegede Mette Gjerskov på, at der venter mange spændende opgaver forude.
Opgaver, som den afgående fødevareminister ikke lagde skjul på, at hun gerne selv ville have fulgt til dørs – deriblandt opfølgningen af Natur- og Landbrugskommissionens rapport:
- Karen. Det er et toptrimmet ministerium, du får fornøjelsen af. Der ligger fine sager og venter på dig.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.





































