Billig kreaturstald med ny gylletank
ÅBEN STALD: Der var mulighed for at få et kig indenfor i en ny kreaturstald til 200 ungkreaturer, da Dansk Landbrugsbyggeri holdt åbent hus på Torp Søgård ved Østbirk.
En ny og billig stald til 200 ungkreaturer. Det var hvad de besøgende ved åbent hus forleden hos Torp Søgård I/S ved Østbirk fik at se, da der var inviteret indenfor i stalden ved åbent hus arrangementet, der var arrangeret af totalentreprenøren på projektet, Dansk Landbrugsbyggeri A/S, Silkeborg.
Ingen dyre mursten eller dyre materialer. Til gengæld pladematerialer, der har gjort det muligt at holde prisen på byggeriet nede.
Stalden er indrettet til 200 ungkreaturer i sengebåse med skrabeanlæg og aflastningsboks. Umiddelbart ved siden af stalden er der etableret ny gylletank og ensilageplads, mens der som en del af projektet er installeret malkerobotter i en eksisterende stald på bedriften.
Mange benyttede lejligheden til at lægge vejen forbi den nye stald, hvor der var mulighed til at få en snak med både bygherre, totalentreprenør samt nogle af de mange underleverandører og rådgivere, der har været med inde over byggeprojektet.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.





































