Fynske fåreavlere byder indenfor
Ni fynske fåreavlere åbner stalddørene påskelørdag for alle interesserede.

Kom til Fårets Dag i påsken. Arkivfoto: Camilla Bønløkke
Påske og små lam hører sammen. Traditionen tro bliver der da også mulighed for at hilse på de små påskelam, når ni fynske fåreavlere inviterer indenfor til »Fårets Dag« lørdag den 19. april fra klokken 10-16.
Mange af stederne vil fåreavlerne være klar til at fortælle om deres dyr, ligesom der flere steder er salg af uld, skind, garn og kød.
Der er mere information om får og »Fårets Dag« på http://www.fynskefaareavlere.dk.