2023 var et svært år for Daka Denmark A/S, og udfordringerne afspejler sig i selskabets årsregnskab, hvor man er gået tilbage på omsætningen, og bundlinjen lyder på -40,1 millioner kroner. Dog har første del af 2024 givet positiv indtjening, og udviklingen peger i den rigtige retning.
Udfordringer var der nok af for Daka Denmark A/S i 2023, der blandt andet blev ramt af fortsat høje energipriser, faldende råvaremængder og lave afsætningspriser for virksomhedens vigtigste produkter.
Det har udmøntet sig i tilbagegang på top- såvel som på bundlinjen i virksomheden, der er specialiseret i indsamling, sikker håndtering og recirkulering af biprodukter fra landbruget og fødevareindustrien.