Siden december 2024 har Ask Michael Munck fungeret som midlertidig adm. direktør i CM Biomass, men den 6. januar i år vendte han tilbage til sin tidligere rolle som finansdirektør.

Virksomheden, der er blandt verdens største leverandører af træpiller og biomasse og har en central rolle i markedet for bæredygtig energi, har nemlig udpeget sin nye adm. direktør i form af Simon Plagborg.

- Vi søgte en profil med de rette kommercielle og ledelsesmæssige kvalifikationer, som samtidig trives i en voksende, international, familieejet virksomhed. Simon Plagborg opfylder alle de kvaliteter, og vi er glade for at kunne byde ham velkommen hos CM Biomass-teamet, siger Christian Junker, bestyrelsesformand i CM Biomass i en pressemeddelelse.

Simon Plagborg har mere end 15 års erfaring i topledelse, og har nu sat sig i direktørstolen i CM Biomass, der er delvist ejet af familien Østergaard gennem United Shipping & Trading Company, som ejer 89 procent af selskabet. De resterende 11 procent ejes af Copenhagen Merchants Group.


Business