Lyt til artiklen Afspiller
Hele artiklen læst op
0:00 / 0:00

Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.

I slutningen af november 2024 meddelte Anders H. Nørgaard, at han havde opsagt sin stilling som adm. direktør i udlandslandbruget FirstFarms A/S med virkning fra den 31. august 2025.

Den beslutning står fortsat ved magt, men i en pressemeddelelse oplyser FirstFarms, at tidspunktet for Anders H. Nørgaards fratrædelse er fremrykket, så han i stedet fratræder direktørstillingen den 30. april.

Udlandslandbruget meddeler samtidig, at Søren Bredvig og Michael Hyldgaard, som er en del af det øvrige ledelsesteam i FirstFarms, er udnævnt til fælles midlertidige adm. direktører i FirstFarms for en tre måneders periode fra og med 1. maj 2025.

Anders H. Nørgaard har været adm. direktør i FirstFarms siden 2012.

Business