Lego-arving sælger jord for 18,8 millioner
Sofie Kirk Kristiansen har det seneste år brugt mere end 200 millioner kroner på at opkøbe jord omkring sin biodiversitetsdyrehave Klelund Dyrehave, men nu har hun solgt jord.

Lego-arvingen Sofie Kirk Kristiansen har solgt jorden på Birkehøjvej 1 nær Grindsted for 18,8 millioner kroner. Foto: Skraafoto/Dataforsyningen
Lego-arvingen Sofie Kirk Kristiansen har solgt jord for 18,8 millioner kroner.
Det beretter JydskeVestkysten.
Dermed går hun i en modsat retning af de seneste år, hvor hun via sit selskab Klelund ApS har brugt op mod 300 millioner kroner på at opkøbe jord omkring sin 1.415 hektar store biodiversitetsdyrehave Klelund Dyrehave.
Jorden hun netop har solgt, omfatter industrigrunden på Birkehøjvej 1 nær Grindsted, hvor der er otte bygninger med et samlet bygningsareal på 4.550 kvadratmeter. Der er tale om en beboelsesejendom og seks erhvervsenheder.
Klelunds driftsleder Michael Rasmussen bekræfter overfor mediet, at man har solgt jorden som en del af et jordbytte, uden dog at gå nærmere i detaljer.
Sofie Kirk Kristiansen har ligeledes naturprojekter i både Skotland og Ecuador via Strathconon Esates samt et samarbejde med Randers Regnskab, og i 2025 etablerede hun fonden Earthkeeper Sanctuaries.




































