Lyt til artiklen Afspiller
Hele artiklen læst op
0:00 / 0:00

Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.

BioCirc bliver den største leverandør af biogen CO2 til Greensands såkaldte »First Carbon Chain«, der markerer idriftsættelsen af EU’s første fuldskala-værdikæde for fangst, transport og permanent lagring af CO2.

Den biogene CO2 bliver fanget på BioCircs fem biogasanlæg i Favrskov, Vesthimmerland, Haderslev, Grønhøj og Vinkel. Herfra gøres den flydende og transporteres til geologisk lagring i den danske del af Nordsøen.

- Med Greensand bliver en fuldskala-CCS-værdikæde nu operationel. BioCirc leverer størstedelen af CO₂’en og demonstrerer, hvordan biogasproduktion og permanent lagring af biogen CO2 kan kombineres i stor skala. Det er et vigtigt skridt for både dansk og europæisk CCS, siger Bertel Maigaard, adm. direktør i BioCirc, i en pressemeddelelse.

BioCirc har gennem NECCS-ordningen forpligtet sig til at lagre godt 130.000 ton CO2 årligt frem til udgangen af 2032. Derudover har BioCirc indgået en aftale med Microsoft om levering af 650.000 Carbon Removal Units over syv år.

Business