Farmas kommer ud af det seneste regnskabsår med et lavere overskud end året før, i en tid hvor maskinbranchen er ved at vende tilbage til hverdagen. Underdirektør ser positivt på fremtiden, selvom flere usikkerheder vil præge.
Den jyske New Holland-forhandler Farmas må i sit seneste årsregnskab se sin bundlinje skrumpe efter en ekstraordinær periode året før.
Maskinhandleren oplyser ikke omsætning. Til gengæld holder bruttofortjenesten nogenlunde det samme niveau i det skæve regnskabsår, der sluttede den 30. september i år, fra 59,2 til 60,9 millioner kroner, sammenlignet med året før. Til gengæld er omkostningerne steget, og overskuddet efter skat er faldet fra 6,8 til 3,6 millioner kroner.