3.237 søger støtte til varieret planteproduktion: Det her går pengene til

Medfinansieret af Den Europæiske Union

De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor

Da CAP-reformen i 2023 trådte i kraft, trådte også det nye tiltag bioordninger i kraft. 

Konceptet er at tage 22,5 procent af den direkte støtte og placere dem i puljer, som man kan søge til dele af sin jord, der opfylder bestemte krav. 

Én af de bioordninger, man endte med, var »Varieret planteproduktion«, som man kan søge, hvis man dyrker en afgrøde, der enten kan bruges til humant konsum eller kan bruges som proteinfoder til husdyr og dermed kan erstatte eksempelvis importeret soja, der udgør en vis CO2-udledning. 

Et par år inde i reformperioden eksisterer ordningen stadig, og der er søgt støtte fra ordningen til 157.000 hektar fra 3.247 forskellige ansøgere. 

Og der er et par afgrøder, der står for størstedelen af disse arealer, selvom der faktisk er søgt støtte til 81 forskellige afgrødekoder.

Ordningen giver 615 kroner per hektar oven i grundbetalingen, men det kan variere fra år til år. Sidste år endte satsen med at ligge på 765 kroner. 

Det er kartoffelbønderne, der henter klart flest af de støttekroner, der ligger i puljen. 

De forskellige kartoffeltyper udgør således 42,9 procent af det areal, som der gives støtte til. Dermed er der langt ned til andenpladsen, som tages af sukkerroer til fabrik, som bliver dyrket på 28.000 hektar i år. Tredjepladsen tages af hestebønner, der altså er berettigede til støtten, fordi de bruges som proteinrigt foder, modsat de to andre i top tre, som begge har fokus på humant konsum. 

Hestebønner bliver dyrket på 18.528,32 hektar.