Landmænd får lettere adgang til genmodificerede planter

Medfinansieret af Den Europæiske Union

De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor

Mens der på livet løs forhandles om en kommende CAP-reform, har en noget nær revolutionær nyskabelse set dagens lys i den europæiske landbrugsregulering:

Europa-Parlamentet har således givet grønt lys til at foretage ændringer i afgrødernes DNA. Det er det, der også benævnes NGT.

De såkaldte genomteknikker bruges i planteforædling og er metoder til at foretage præcise ændringer i en afgrødes DNA, så den for eksempel bliver mere resistent over for klimaforandringer eller insektangreb. Formålet med den nye NGT-lov er at give landmænd bedre konkurrencevilkår ved at lette adgangen til planter, der er klima- og skadedyrsresistente, så man bedre formår at sikre EU’s fødevaresikkerhed og for den sags skyld fødevareforsyningssikkerhed. Ambitionen er blandt andet at sikre højere udbytte og en reduceret brug af pesticider.

Den danske Europa-parlamentariker Asger Christensen (V) tager store ord i sin mund, når han skal beskrive beslutningen:

- For landbruget kan NGT meget vel vise sig at blive den mest banebrydende teknologiske udvikling siden overgangen fra heste til traktorer. Dengang revolutionerede vi måden, vi dyrkede jorden på. Nu får vi mulighed for at forbedre selve planterne, siger han.

Syv år undervejs

Venstremanden er det eneste danske medlem af Europa-Parlamentets landbrugsudvalg og i øvrigt selv landmand hjemme i Sydjylland. Han kalder Europa-Parlamentets beslutning for intet mindre end en historisk dag for dansk landbrug.

- Det tog mere end syv års forhandlinger, men nu er den nye lovgivning for planteforædlingsteknologier på plads og klar til at blive implementeret. Alt for ofte handler landbrugs- og fødevarepolitik om nye krav, grænseværdier, udfasninger og begrænsninger. Det er vigtigt arbejde, men vi har også brug for lovgivning, der skaber muligheder. Det gør planteforædlingsteknologier, understreger Asger Christensen.

Hans danske kollega i Europa-Parlamentet, Per Clausen (Enhedslisten), er mildest talt uenig:

- Det er en sag, hvor jo mere man sætter sig ind i den, desto klarere bliver det, hvor problematisk den er, lyder det fra Per Clausen.

Han er blandt andet bekymret over, at det ikke bliver muligt at indføre et reelt forbud mod patenter på NGT-planter eller de anvendte teknikker. I stedet indføres et frivilligt adfærdskodeks, som Enhedslistens Europa-parlamentariker kalder en alt andet end forsvarlig løsning.

Per Clausen frygter, at det manglende patentforbud i realiteten vil styrke nogle få og store virksomheders kontrol med fødevareproduktionen og gøre landmænd og mindre planteforædlere mere sårbare. Med forslaget indføres der ifølge ham heller ingen undtagelse for patenter på egenskaber, der forekommer naturligt, og man går ikke med til at flytte bevisbyrden ved påståede patentkrænkelser væk fra landmændene.

- Dette betyder, at landmænd fortsat kan risikere at komme i den absurde – og ofte næsten umulige – situation at skulle bevise, at de ikke har krænket et patent. Jeg frygter blandt andet, at det kan skabe nogle mareridtsagtige situationer for danske landmænd, der pludselig – uden at have gjort noget som helst galt – risikerer at skulle bruge enorme mængder ressourcer, både i form af tid og penge, på at skulle bevise deres egen uskyld over for store, pengestærke virksomheder. Det synes jeg er helt uacceptabelt, siger Per Clausen.

Kan skade økologerne

Venstrefløjspolitikeren kritiserer desuden, at det, han kalder kontroversielle produkter, fritages for risikovurdering, overvågning og andre former for regulering. Krav om mærkning og sporbarhed bortfalder således gennem fødevarekæden, fordi kun frøposer skal mærkes, hvormed forbrugerne ikke længere kan være sikre på at vælge NGT-frie fødevarer.

Derudover pointerer Per Clausen, hvordan krydsbestøvning kan gøre det vanskeligt at bevare GMO-frie afgrøder på længere sigt, og hvordan tiltaget derfor kan skade eksempelvis økologisk landbrug.

- Jeg synes heller ikke, man skal være blind for, hvordan det her kan ende med at påvirke forbrugertiltroen til europæiske landbrugsprodukter negativt, siger Per Clausen.

Han er bekymret for EU's rygte, når det gælder om at sikre varer, der er fri for blandt andet genmodificering.

- Det er en helt klar konkurrencemæssig fordel på globalt plan, hvor mange forbrugere er villige til at betale ekstra for kvalitetsprodukter uden GMO. Hermed mener jeg, at EU rent faktisk risikerer at skade vores konkurrenceevne på en række produkter, mener Enhedslisten-politikeren.

Dén bekymring er Asger Christensen (V) helt uforstående over for:

- Med NGT kan vi udvikle afgrøder, der er mere robuste over for tørke og sygdomme, kræver færre planteværnsmidler, udnytter næringsstoffer mere effektivt og er bedre rustet til fremtidens klima. Samtidig styrker vi Europas konkurrenceevne. USA, Kina og senest Storbritannien har allerede benyttet teknologierne i flere år. Nu får EU mulighed for at komme tilbage i front, hvor vi hører hjemme, siger den liberale politiker.

I Europa-Parlamentets største parti, den konservative EPP-gruppe, er man enig med Asger Christensen. I hvert fald udtalte den konservative ordfører, svenske Jessica Polfjärd, følgende, da NGT-beslutningen var en realitet:

- Dette er en historisk sejr for Europas landbrugere og Europas fremtid. Ved at godkende anvendelsen af NGT’er har vi valgt innovation, konkurrenceevne og fødevaresikkerhed.

To kategorier

Den nye europæiske lovgivning på området ændrer tilgangen til, hvordan man kategoriserer planter. Genomteknikkerne opdeles fremover i to kategorier, NG-1 og NG-2 – med forskellige krav til indhentning af tilladelser.

I den første kategori indgår planter, hvor ændringerne også kunne være opnået med konventionel forædling. De anses som konventionelle planter efter kontrol og kan sælges sådan. Den anden kategori består af planter, der i højere grad er blevet modificeret og derfor stadig er omfattet af de eksisterende GMO-regler. De vil derfor kræve tilladelser til at sælge i EU.

De nye regler træder i kraft fra 2028.

USA, Kina og senest Storbritannien har allerede benyttet teknologierne i flere år. Nu får EU mulighed for at komme tilbage i front, hvor vi hører hjemme

Asger Christensen (V), medlem af Europa-Parlamentet