Overblik: Det betyder den danske plan for landbrugsstøtten
Ved nytår var der deadline for den danske plan for, hvordan EU's landbrugsstøtte skal forvaltes i Danmark, når den reform af EU's landbrugspolitik træder i kraft. Dermed er vi tættere på at vide, hvilke ændringer reformen kommer til at medføre for danske landmænd.
Vi har samlet nogle af de vigtigste punkter om landbrugsstøtten som den ser ud fra 1. januar 2023.
Indførelse af bio-ordninger (eco-schemes):
I de kommende år vil omkring en fjerdedel af den direkte landbrugsstøtte gå til bio-ordninger, der i processen op til reformen ofte er blevet benævnt med den engelske betegnelse eco-schemes. Bioordninger er miljø- eller klimavenlige tiltag, som giver ret til ekstra landbrugsstøtte. Nogle af bio-ordningerne er projekt-støtte, og andre gives som forhøjet støtte til det areal, man indfører støtten på. I EU er det besluttet, at 22,5 procent af støtten til landmændene skal gå til disse bio-ordninger. Det stiger frem mod 2027, hvor der vil være tale om 25 procent.
Det har været op til hvert enkelt land selv at beslutte, hvilke tiltag, der skal kunne tælle som bioordning. I Danmark er Folketinget blevet enige om seks ordninger. Der er blandt andet tale om ekstra støtte til arealer med græs, til arealer med økologi og til arealer med planter målrettet plantebaserede fødevarer til mennesker.
Bruttoarealmodellen:
Med reformen åbnes der for, at man i højere grad kan lade arealer stå udyrkede uden at blive trukket i støtte for det. Formålet er at skabe flere små biotoper, hvor naturen kan få lov at råde. Det skal dermed styrke biodiversiteten.
Man kan således lade op til 20 procent af sit støtteberettigede areal være udyrket. men stadig modtage støtte for arealet. Samtidig indføres et krav om, at mindst fire procent af et landbrugs støtteberettige areal skal bestå af udyrket jord til gavn for biodiversitet.
Det bliver desuden muligt at modtage ekstra støtte via bio-ordningerne, hvis man laver yderligere tiltag, der skal styrke biodiversiteten på sit landbrug.
Større om brammer om søer og vandløb:
Der bliver større krav til at holde afstand til vandmiljøerne, hvis man vil have landbrugsstøtte efter 1. januar. Afstanden fra den dyrkede landbrugsjorden, der skal være til søer eller vandløb øges nemlig med 50 procent. Hvor kravet hidtil har ligget på 2 meter, skal man nu sørge for, at der er en bramme på tre meter. Det skal mindske udvaskningen af næringsstoffer fra landbruget til vandmiljøet.
Færre penge til kvægbønder og kartoffelavlere:
Kvægbønder og avlere af stivelsekartofler mister deres højere betalingsrettigheder, som de har haft siden 2003. Det betyder, at alle landbrugere får det samme grundbeløb per støtteberettiget hektar fremover. I forbindelse med afskaffelsen af betalingsrettighederne laves dog overgangsordninger, så faldet i støtte bliver mindre drastisk for de to grupper, end det ville have været.
Der indføres således en ko-præmie med en pulje, der starter på 85 millioner kroner årligt i 2023 og gradvist bliver mindre frem mod 2027, hvor præmien udfases. Også producenterne af stivelseskartofler modtager en overgangspulje. Den bliver på 75 millioner kroner og falder til fem millioner frem mod 2027, hvor ordningen ligeledes ophører.
Landdistriktsmidler til bio-raffinaderier:
Ud over støtte til landmændene udgøres landbrugsstøtten også af landistriktsmidlerne, som er penge til projekter, der ikke nødvendigvis går direkte til landmændene, men som går til projekter, der enten giver grønne forbedringer eller styrker landdistrikterne på anden vis.
En af de nye puljer i landdistriktsstøtten er altså støtte til oprettelse af bioraffinaderier, der skal kunne udvinde protein fra græs, så det proteinrige dyrefoder kan blive mere klimavenlig, end det er nu, hvor en stor del af proteinfoderet til især de danske grise kommer fra den meget lidt klimavenlige soya fra Sydamerika.
Derudover forsætter der med at være penge i de danske landdistriktsmidler til projekter som minivådområder, skovrejsning, etableringsstøtte til unge landmænd og til LAG-midler, der typisk går til små foreninger og virksomheder i landdistrikterne.
