Dødeligheden blandt køer og kalve kan nedbringes trods stigning

DYREVELFÆRD: - En for høj dødelighed for køer eller kalve er noget skidt på mange planer. Det er forbundet med smerter og lidelser for dyret i forbindelse med det kortere eller længere sygdomsforløb, der går forud. Det er dårlig dyrevelfærd. Og så er der jo et imageproblem for hele landbrugserhvervet. Det er jo for dårligt, hvis man har for mange produktionsdyr, der dør af produktionssygdomme.

Det konstaterer specialkonsulent Peter Raundal fra Seges Kvæg.

Dødeligheden blandt køer på grund af sygdom eller skader var ellers faldet til under 5 procent i 2013. Men siden har procentandelen været stigende til nu 5,6 procent. Og blandt kalve har dødeligheden været stigende efter et fald i 2017. Også selv om branchen i årevis har haft en målsætning om at nedbringe dødeligheden for både køer og kalve endnu mere.

Det indebærer også et økonomisk tab for den enkelte landmand. I det store regnestykke for driftsomkostningerne er en malkeko en ren udgift i de første to år af dens malketid, hvor den så at sige betaler tilbage på sin egen opvækst. Først derefter begynder landmanden at oppebære en indtjening på den via mælkesalget. Så hvis koen dør, inden den begynder at forrente sig, så går landmanden glip af at få en indtægt ved at have haft den gående.

Imens er høj dødelighed blandt køer og kalve også en dårlig forretning rent samfundsøkonomisk. Høj dødelighed kan i yderste konsekvens gøre forskel på, om en bedrift overlever. Og den tabte indtægt forringer samlet set danske landmænds konkurrenceevne i forhold til udenlandske producenter.

Ikke uanvendeligt

I perioden 2015 til 2016 gennemførte Seges to projekter til at få nedbragt dødeligheden blandt både køer og kalve. Det fik Seges tilskud til fra blandt andre Landdistriktsfonden, som er medfinansieret nogenlunde halvt af henholdsvis den danske statskasse og af EU's landbrugsordning, CAP (Common Agricultural Policy). Seges fik støtte fra Landdistriktsfondens pulje for Erhvervsudvikling.

Projekterne havde et samlet budget på 5,1 millioner kroner. Det blev finansieret halvt om halvt af Landdistriktsfondens pulje for Erhvervsudvikling og af Promilleafgiftsfonden, der hovedsageligt finansieres af afgifter på landbrugets brug af pesticider.

Projekterne godtgjorde, at selv om dødeligheden er stigende, så er den udvikling ikke uafvendelig, opsummerer Peter Raundal.

-  Der er masser, man kan gøre. Og der er bedre rådgivning at få for landmændene i kraft at de resultater, vi har opnået med vores projekter.

Seges har systematiseret eksisterende viden, gjort nye erfaringer i praksis ude på bedrifterne og udbredt en masse information for både landmænd, konsulenter og dyrlæger i artikler, blandt andet på møder og på Facebook og egne hjemmesider.

Strukturudvikling fremmer dødelighed

Mens projektet kørte, faldt dødeligheden blandt malkekøer med 0,5 procentpoint, for jo så at stige igen. Desuden faldt kalvedødeligheden med 1,5 procentpoint i vinteren 2016-2017.

- Det er meget vanskeligt at sige, om det skyldtes vores indsats i projektperioden. Vi producerede mange artikler og ting, som landmændene og deres dyrlæger kunne gribe til for at nedbringe kodødeligheden. Men der er mange faktorer, som har indflydelse på dødeligheden, siger Peter Raundal.

Der er en strukturel udvikling i de danske malkebesætninger, som i sig selv fremmer dødeligheden, påpeger han.

Det skyldes blandt andet, at besætningerne bliver større og større således, at landmandens tid til hver enkelte ko eller kalv bliver mindre – både til at observere dyrene og til at overhovedet at spotte, om et dyr skranter og skal have hjælp.

- Efterhånden som køerne går i løsdriftsstalde – og det er jo i sig selv en virkelig god ting for dyrevelfærd – så bliver det alene af den grund sværere at spotte sygdomstegn hos hver enkelte ko og følge den i stalden, når den går i en stor folk i stalden.

Sværere at holde øje med

- Før da koen stod i en fast bås, kunne man virkelige se, om den stak mulen i foderet, når man fodrede, eller om den ikke ville æde. Da havde man så lige straks spottet sådan en skrantende ko og kunne gøre noget ved det inden for få timer. Nu er det blevet noget mere bøvlet at følge den enkelte ko, forklarer Peter Raundal.

- Landmændene ved godt i forvejen, at det især er efter kælvningen, at han skal holde øjer med moderdyr og kalve. Men køerne går jo stadig væk i store flokke efter kælvningen. Så der kan det godt være svært at holde øje med dem. Det kan være svært lige at finde dem ude i flokken, siger han.

En anden årsag til den stigende dødelighed er, at landmændene er begyndt at holde malkekøerne længere i tjenesten, inden de slagtes. Får de en kalv ekstra, kan de give en ekstra omgang mælk og bidrage til landmandens bundlinje. Men ældre køer har øget risiko for at blive syge og øget risiko for at dø sammenlignet med yngre køer. Og derfor tynger ældre køer mere i statistikken for dødelighed end tidligere.

Ligeledes spiller det måske ind for stigningen i dødeligheden, at somrene i 2018 og 2019 var varmere end elles.

Både i 2018 og i 2019 var der en højere grad af påvirkning af varmestress fra en kombination af varme og høj luftfugtighed. 2018 var varmest, men med lavere luftfugtighed end i 2019. Men den kombinerede stresspåvirkning fra varme og luftfugtighed var nogenlunde den samme for begge år.

Kan forbedre driftsresultatet meget

- Det eneste, som vi for alvor kan se, har ændret sig, er, at der er flere køer, som nu dør af en yverinfektion. Det passer meget godt med, at celletallet stiger om sommeren på grund af varmen, der ligesom høj luftfugtighed stresser koen, mens sengelejet også får et større antal bakterier, som varmen får til at stige, forklarer Peter Raundal som en årsag til stigningen i dødelighed.

Der er så stadigvæk tiltag, som landmanden kan gøre for at imødegå stigningen, hvad enten den er forårsaget af en udvidet besætningsstørrelse eller af det ekstraordinære vejrklima.

Hvis en besætning med 150 malkekøer fulgte de gode råd, som Seges har fået ud af projekterne og fik bragt dødeligheden ned, så ville den ifølge Seges’ gennemsnitsberegning kunne forbedre driftsresultatet med 170.000 kroner om året.

Seges har skønnet, at 40 procent af mælkeproducenterne kunne tage imod alle eller i det mindste nogle af rådene. Det burde have sikret 600 arbejdspladser i sektoren, skønner Seges.