Der er alt for mange landbrug, der lever fra hånden til munden. Vil man drive en seriøs virksomhed, så skal man se bankerne som en vigtig medspiller, mener privat landbrugsrådgiver.
Der skal mere åbenhed ind i forholdet mellem landmanden og finansieringspartnerne, for der er brug for banken både i medgang og modgang, og specielt når markedet ikke arter sig som planlagt, er det vigtigt, at man har banken som medspiller, og sådan mener virksomhedsrådgiveren Kurt Skovsted langt fra, at det er i dag.