Shetlandsponyer har et stort hjerte på Ribe Dyrskue
Louise Rubinke Rasmussen er kontaktperson til avlerforeningen og har været med til at skabe gode rammer for udstillere og ponyer, som kommer fra nær og fjern.
Fynboskuet - Rubinkes Pilou flankeret af Louise Rubinke Rasmussen og Cecilie Kristensen.
Af Karsten Himmelstrup
Ribe Dyrskue er på alle måder et lokalskue, men når det gælder Shetlandsponyer, kommer udstillere fra nær og fjern.
Så de små stærke ponyer fylder meget i den samlede hesteudstilling – ja, udstilling generelt.
Det kan Louise Rubinke Rasmussen, som bor syd for Ribe, tage en stor del af æren for. Hun har været udstiller på det lokale skue lige siden hun som fem til seksårig udstillede sin shetlandspony, mens hendes far udstillede Belgierheste.
Hun fik sin første Shetlandspony før hun kunne gå, og hun er født og opvokset med avl af Belgiske heste. Dermed har dyrskuerne, sammen med faderen og de belgiske heste, været en fast tradition i hendes liv, og faderen er fortsat med på sidelinjen med ponyerne til hver eneste udstilling, show og dyrskue.
30 Shetlandsponyer var med
Louise Rubinke Rasmussen er ikke kun lokalt orienteret, men hun er også kontaktperson mellem Ribe Dyrskue og Avlsforeningen for Shetlandsponyer i Danmark, og dermed spiller hun en stor rolle i forbindelse med, at Shetlandsponyerne nærmest dominerer hesteudstillingen på Hovedengen i Ribe den sidste fredag i juli.
De kommer fra hele Sønderjylland og fra et godt stykke oppe i landet samt fra Fyn for at være med, og på skuet kommer to Shetlands-dommere, som sørger for, at det faglige fundament er i orden.
For to år siden var der en udstilling af 30 Shetlandsponyer på Ribe Dyrskue, og det ventes her kort før tilmeldingsfristen udløber, at dette års udstilling bliver mindst lige så stor.
En stor hest i en lille
Louise Rubinke Rasmussen udstiller selv på dagen, selv om hun grundet sygdom nu har medhjælpere med på skuet til at klargøre og fremvise ponyerne i ringen. Det har ikke forhindret hende i at hente mange flotte resultater på skuerne og på de avlskåringer, som foreningen gennemfører.
- Jeg synes jo shetlandsponyen er en stor hest, måske en belgisk hest, i en miniudgave – med samme sind, robusthed og arbejdsvilje. Det er egenskaber, jeg sætter pris på. Man kan sige, at det er en stor hest i en lille hest. Det duer ikke at sælge den til en børnefamilie og tro, at børnene kan tage sig af den, med mindre der er fuld forældreopbakning. For shetlandsponyen skal have god kontakt, og der skal være en daglig omgang med den. Der er tale om en stor hest i en lille hest, men grundlæggende er de virkelig nemme at omgås, siger Louise Rubinke Rasmussen og tilføjer:
- Det var nok tilbage i 2007, at jeg for alvor begyndte at interessere mig for avlsarbejde. Da købte jeg min første shetlandspony med god afstamning, og den var med på skuet i Ribe året efter.
Hun fik en fløjplacering i et stort hold med goldhopper, og det blev starten på et eventyr med avl og udstillinger.
Flere og flere ponyer
- Jeg kørte bl.a. som lastbilchauffør med ponyer i Europa, og jeg købte flere hopper i Holland og havde en hingst, så det greb om sig, og jeg fik flere og flere ponyer. Det var spændende at være med til, siger Louise Rubinke Rasmussen.
- I dag har jeg ti ponyer herhjemme, og de er jo så robuste, så de går ude stort set hele året, og jeg er fortsat glad for at deltage i arbejdet. Ugen før vi skal til Ribe Dyrskue, tager vi til hoppekåring i Fredericia, og vi er endnu engang meget spændte på resultatet, siger hun.
I snak med mange
På Ribe skuet trækker shetlandsponyerne mange folk til. Mange familier kigger forbi, og ponyerne kan være helt udasede efter en dag, hvor de er blevet klappet af masser af børn:
- En af ponyerne, jeg skal have med på Ribe Dyrskue i år, er efterkommer i tredje linje af en hoppe, jeg i sin tid hentede i Holland. Der er gået mange år nu, så det bliver spændende at se, hvordan den klarer sig. I det hele taget er det spændende at komme på skuer rundt omkring i landet og opleve nogle af de ponyer, som vi har fremavlet. Et dyrskue er et udstillingsvindue, og det er dejligt at komme i snak med så mange mennesker, også folk fra andre racer, og familier med børn, fortæller Louise Rubinke Rasmussen.
Det betyder meget at få ponyerne bedømt, men det betyder også meget, at jeg fortsat møder folk, som har været med til at udstille helt tilbage i den tid, hvor jeg var på børnedyrskuet. Vi mødes hvert år, og det er dejligt, at mange af dem fortsat vælger at komme på skuet, siger Louise Rubinke Rasmussen.
