RN Solutions er gået i luften med deres nye hjemmeside. En hjemmeside med råd og vejledning, som linker direkte videre til en ny webshop, så man kan købe det, man mangler, præcis når det passer en.
Det handler om belysning til landbrug og industri, og med en ny hjemmeside gør RN Solutions det lettere for den enkelte landmand at finde lige nøjagtig det, han skal bruge.
- Der er rigtig meget information at hente på den nye hjemmeside. Nogle skal måske have renoveret en stald og kan gå ind og kigge på kvæg, kyllinger, svin, eller hvad man måtte have, og så starte der. Her kan man se, hvad vi tilbyder, og hvorfor man skal vælge de enkelte ting. Man kan kalde det en form for indledende rådgivning, siger Anna Lindström Nielsen, som er salgs- og marketingdirektør i virksomheden.
BTB-webshop
Den indledende rådgivning, altså hjemmesiden, linker direkte til en ny webshop, hvor man kan finde produkter indenfor belysning og tilbehør dertil.
- Webshoppen er til virksomheder og kræver et CVR-nummer. Det betyder, at alle landmænd også kan købe via webshoppen, siger Anna Lindström Nielsen.
For at kunne købe på webshoppen kræver det, foruden et CVR-nummer, et login. Herefter oprettes der en konto, og så er det bare i gang.
Når landmanden har tid
Tidligere har kunderne skullet ringe til RN Solutions for at bestille produkter, men nu gør den nye webshop, at man kan bestille produkter døgnet rundt.
- Vi ved, at landmanden ofte har travlt og måske først har tid til at få bestilt om aftenen. Og det er muligt nu. Så den her mulighed gør det nemmere for kunderne, siger Anna og fortæller, at man hellere end gerne stadig må ringe, og at webshoppen mere skal ses som et ekstra tilbud til kunderne.
God start for webshop
Webshoppen er startet godt ud, og især forhandlerne har været gode til at benytte sig af den nye mulighed, oplever salgs- og marketingdirektøren.
- De installatører, vi forhandler via, har været rigtig gode til at komme i gang, siger hun og er overbevist om, at landmændene følger efter, når de finder ud af, at muligheden er der.
- Mange landmænd kender os og ved præcis, hvad de skal have. Og så gør den her webshop, ligesom alle andre, det meget nemmere. Så ligger ordren til os om morgenen, når vi møder ind, og vi kan straks gå i gang med at pakke den, siger Anna Lindström Nielsen, som glæder sig over, at webshoppen gerne skulle give belysningskonsulenterne endnu mere tid til at rådgive. Tid som de før brugte på at tage mod ordrer.
- Det er ren win-win. Og med den nye webshop kan vi servicere kunderne 24-7.