Uanset om det er el fra en vindmøllepark eller gasledninger mellem større byer, så er det svært at komme uden om, at ledningerne skal ligge et sted. Men der opstår nemt en række mulige udfordringer, man som landmand skal være opmærksom på, advarer rådgivningshuset Fjordland.
Den grønne omstilling er i fuld gang, og det går stærkt nogle steder, hvor landmandens jord vil komme til at gemme på stadig flere ledninger og tekniske anlæg. Ledningsejere og projektmagere er ivrige efter at lukke en aftale med landmanden, og for det meste kan man som landmand få lavet en ganske fornuftig økonomisk aftale.