Husdyrproducenter tager vandet med i beredskabsplanen

Efter dyrevelfærdsreglerne skal malkekøer have fri adgang til vand, og grise over to uger skal have permanent adgang til frisk vand. Mængderne er store. En malkeko har ifølge Seges typisk brug for 90-150 liter vand i døgnet afhængigt af ydelse og temperatur. Hertil kommer vandet til vådfoder i svinestalden og til forkøling af mælk og rengøring i kvægstalden.

Mangler vandet, går det hurtigt ud over både dyrevelfærd og ydelse. Derfor tager flere husdyrproducenter nu vandforsyningen med i deres beredskab og får deres egen boring, der kan overtage, hvis vandværket ikke kan levere.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra ABoring A/S i Hejnsvig.

Emnet har fået ny aktualitet, efter at blandt andet DMI, Aula og Vejdirektoratet den 21. oktober lukkede hjemmesider og digitale tjenester som en sikkerhedsforanstaltning, efter at der var fundet alvorlige sikkerhedshuller i programmeringssproget PHP. Sagen handlede ikke om vandforsyningen, men den viste, hvor hurtigt systemer, vi tager for givet, kan blive sat ud af drift.

Flere reserveboringer

Hos brøndborerfirmaet ABoring mærker man udviklingen tydeligt. Ifølge ABoring er antallet af reserveboringer, som firmaet etablerer til husdyrbrug, femdoblet i forhold til sidste år.

- For få år siden var det de færreste, der tænkte over det. I dag får jeg henvendelser fra landmænd, der har regnet på det og ikke vil være dem, der står uden vand til dyrene den dag, forsyningen svigter, siger Karsten Knudsen, ejer og direktør i ABoring A/S.

Pumpen kører på nødstrømmen

Har bedriften en nødstrømsgenerator, kan den også bruges til at drive pumpen i reserveboringen, oplyser ABoring.

- Pumpen i en reserveboring kan som regel køre videre, selv om elnettet svigter, siger Karsten Knudsen.

En ny boring kræver som udgangspunkt tilladelse fra kommunen efter vandforsyningsloven, og kommunen vurderer hver sag konkret.