Ny naturlinje skal levere folkene til den grønne trepart
Erhvervsakademi Aarhus udvider deres professionsbachelor med en ny naturlinje, der skal levere de specialister, branchen mangler, fx til den grønne trepart.
Fra august udvider Erhvervsakademi Aarhus sin professionsbacheloruddannelse i natur og jordbrugsproduktion med en ny studieretning indenfor natur og miljø. Fotos: Erhversakademi Aarhus
Med den grønne trepart skal der mere natur ind i landbruget. Fra august udvider Erhvervsakademi Aarhus sin professionsbacheloruddannelse i natur og jordbrugsproduktion med en ny studieretning indenfor natur og miljø.
- Med den nye studieretning kan vi tilbyde en bacheloruddannelse, der passer perfekt til behovet for rådgivere indenfor den grønne trepart. Det er den helt rigtige uddannelse til det, der er behov for lige nu, siger uddannelseschef Lars Villemoes.
Uddannelsen er udviklet i tæt dialog med erhvervet og skal imødekomme et stigende behov for fagfolk, der kan omsætte politiske krav, klimaaftaler og naturhensyn til konkret praksis i landbruget.
Fra to til tre specialer
Behovet for uddannelsen er veldokumenteret. Den grønne omstilling stiller nye og mere komplekse krav til rådgivning, forvaltning og vidensformidling i jordbruget, særligt nu med den grønne trepart.
Samtidig peger både behovsanalyser og aftagere på mangel på kvalificerede profiler, der kan arbejde i krydsfeltet mellem produktion, natur, klima, økonomi og lovgivning.
Hidtil har de studerende kunnet specialisere sig i husdyr- eller planteproduktion, men med natur- og miljøretningen favner uddannelsen nu hele samspillet mellem produktion og naturforvaltning.
Det er den helt rigtige uddannelse til det, der er behov for lige nu, siger uddannelseschef Lars Villemoes om den nye uddannelseslinje på Erhvervsakademi Aarhus.
Bygget på dokumenteret behov
Uddannelsen er opstået på baggrund af en omfattende behovsanalyse blandt aftagere i både den private og offentlige sektor. Her peger virksomheder, rådgivningsorganisationer og myndigheder på et voksende behov for medarbejdere med stærke biologiske kompetencer kombineret med forståelse for bæredygtighed, ressourceanvendelse, klimaaftryk og regulering.
De studerende lærer om næringsstoffer, biodiversitet, klimatilpasning, naturpleje og arealanvendelse og får samtidig solid forståelse for både den grønne og den økonomiske bundlinje.
Dimittenderne kvalificeres til job inden for fx landbrugsrådgivning, myndighedsarbejde, naturforvaltning og undervisning.
Skal hjælpe landmanden
Ifølge behovsanalysen forventes der på landsplan et betydeligt og stigende behov for netop denne type profiler i de kommende år.
- Uddannelsen er aktuel, fordi vi står midt i en stor omstilling af landbruget. Det kræver dygtige fagfolk, som kan implementere kravene ude i bedrifterne i samarbejde med landmanden. Vi skal kunne omsætte reglerne og gå ind og hjælpe landmanden, siger 27-årige Emma Friis Lauritsen, studerende på uddannelsen og tilsynsførende i Fødevarestyrelsen.
Hun er uddannet landmand, har taget jordbrugsteknologuddannelsen og læser nu professionsbachelor. For hende handler videreuddannelse både om faglighed og om at kunne bidrage mere kvalificeret i et erhverv under forandring.
Springbræt til job eller mere uddannelse
- Vi får en faglig specialisering kombineret med en dyb indsigt i biologiske sammenhænge. Landbrugsrådgivning bliver mere kompleks, og det kræver mere uddannelse, siger 22-årige Anders Sørensen, der også læser professionsbachelor og overvejer at fortsætte på kandidatniveau.
Professionsbacheloruddannelsen er tilrettelagt, så den både kan føre direkte til job og fungere som springbræt til videre uddannelse. Flere studerende peger på, at arbejdsgiverne i stigende grad efterspørger medarbejdere med et højere vidensniveau.
- Uddannelsen har rustet mig rigtig godt til mit arbejde med den omstilling og udvikling, som store dele af Danmarks natur står overfor. I mit arbejde beskæftiger jeg mig blandt andet med at udarbejde forvaltningsplaner for urørt skov. Uddannelsen er meget relevant og giver et godt fundament for at arbejde med alle former for naturforvaltning, men også andre lignende områder såsom den grønne trepart, siger 26-årige Anna Toft Pedersen, der dimitterede i januar 2025 og nu arbejder som naturforvalter i Naturstyrelsen.
Hun er et eksempel på, at dimittenderne fra uddannelsen hurtigt finder beskæftigelse – ofte i stillinger, hvor de fungerer som bindeled mellem politik, viden og praksis. Professionsbachelor i natur og jordbrugsproduktion udbydes på Erhvervsakademi Aarhus og er den første og eneste af sin slags i Danmark. Når den nye studieretning i natur og miljø åbner, forventes det samlede dimittendtal at ligge på omkring 50 personer årligt.
