Nu stiger de globale mælkepriser igen

Mælkepriserne steg med 1,7 procent på den netop afholdte globale auktion, Global Dairy Trade Event.

Mælkepriserne tog tirsdag et hop på 1,7 procent på den netop afholdte globale auktion, Global Dairy Trade Event.

Den største stigning stod kærnemælkspulverindekset (BMP) for med en stigning på 10,4 procent.

Skummetmælkspulverindekset (SMP) sprang ligeledes i vejret, dog med mere beskedne 3,0 procent.

Mælkefedt-indekset (AMF) steg med 0,9 procent til en gennemsnitspris på 7.417 US-dollar pr. MT (6.827 euro pr. MT)

Smørindekset blev noteret for en stigning på 1.7 procent til en gennemsnitspris på 6.864 US-dollar pr. MT (6,318 euro pr. MT).

Sødmælkspulverindekset (WMP) gik op med 1,7 procent til en gennemsnitspris på 3.478 US-dollar pr. MT (3,201 euro pr. MT).

Cheddar-indekset steg 0,2 procent, mens laktoseindekset faldt med 1.9 procent.

Mozzarella-indekset var ikke tilgængeligt.

Der er ikke nogen informationer om SWP (vallepulver-indekset).

Læs også