Interessen for pollede tyre stiger

Der er foretaget over 64.000 insemineringer med pollede tyre i 2019/2020.

- De pollede tyre er kommet for at blive.

Sådan lød det fra chefkonsulent Torben Balling Lund fra Dansk Holstein, da foreningen for nylig afholdt deres online-årsmøde.

De seneste tre år er der år for år anvendt flere og flere pollede tyre.

7,8 procent af de anvendte tyre i 2019/2020 er pollede. 64.722 insemineringer med heterozygotiske pollede tyre og 7.038 med homozygotiske pollede tyre.

- Når jeg fremhæver det, er det også fordi, jeg er glad for at se, at der er så stor forskel på andelen af tyre, der bliver brugt, som er heterozygotiske og dem, der er homozygotiske. I kan se her, at der er godt 57.000 doser i forskel mellem en homozygotisk tyr og en heterozygotisk tyr. Og når jeg er glad for at se det, så er det som I også kan se, at det avlsmæssige niveau af de homozygotiske tyre stadig er på et relativt lavt niveau. Så det er svært økonomisk at argumentere for, at man skal bruge homozygotiske tyre, når forskellen er så stor, som den er.

Det gennemsnitlige NTM for anvendte heterozygotiske tyre i 20019/2020 er 22,7, mens de anvendte homozygotiske ligger på 7,4.

Gennemsnittet på 22,7 ligger kun et par enheder fra landsgennemsnittet.

teba@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 55 15 87

Læs også