Lyt til artiklen Afspiller
Hele artiklen læst op
0:00 / 0:00

Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.

Usædvanligt små regnmængder har tidligere på året givet grund til adskillige panderynker blandt australske landmænd, men nu har regnen endelig visket nogle af bekymringer væk – særligt i den vestlige del af landet.

- Den ujævne start på årets sæson er blevet rettet op i mange landbrugsområder, siger Marcel van Doremaele fra Rabobank, der i denne uge offentliggjorde en kvartalsundersøgelse.

Det skriver branchemediet dairynews.today.

Mens udsigterne for husdyr og mælkeproduktion forbedres, står korn- og bomuldslandmænd dog stadig over for udfordringer, da de globale markedsforhold fortsat lægger pres nedad på priserne.

Rabobank-undersøgelsen, som omfatter cirka 1.000 landmænd, fandt, at 23 procent nu forventer, at den landbrugsmæssige økonomi vil forbedre sig i det kommende år. I sidste kvartal var andelen 15 procent.

27 procent af de adspurgte forventer, at forholdene vil blive værre. Sidst var det 36 procent.

Finans