Lyt til artiklen Afspiller
Hele artiklen læst op
0:00 / 0:00

Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.

Det danske og europæiske mælkemarked er kommet bedre i balance, og stigende proteinpriser giver støtte. Det skriver AgroMarkets.

Arla hæver i oktober mælkeprisen med 15 øre pr. kg til 343,8 øre for konventionel mælk og 453,1 øre for økologisk mælk. Det sker dog på et marked med fortsat høj produktion. I Danmark steg indvejningen af konventionel mælk med 2 procent i andet kvartal sammenlignet med året før, mens den økologiske produktion voksede 1 procent.

I Europa er produktionsvæksten bremset fra omkring 6 til 1,7 procent. Samtidig er prisen på skummetmælkspulver steget markant, mens smør fortsat ligger væsentligt under sidste års niveau.

Også globalt er billedet blandet. USA forventer stigende mælkeproduktion, mens New Zealand kan blive ramt af El Niño. Et større prisopsving kræver derfor fortsat, at den internationale efterspørgsel tager til, vurderer AgroMarkets. 

FinansKvæg