Sommeren 2021 bliver noget helt særligt hos maskinforretningen Maskinland A/S, der har afdelinger i Grindsted og Vittarp.

For efter et solidt forarbejde, har man netop for første gang skudt en stor maskindemonstrationstur i gang – Loader Tour, hvor man vil sætte fokus på læssermaskiner.

- Vi har allerede nu over 100 steder, hvor vi skal demonstrere læssermaskinerne, fortæller sælger hos Maskinland A/S, Mathias Larsen, der tilføjer at Loader Turen netop er startet og vil køre to måneder frem hér hen over sommeren.

I forbindelse med Loader Tour, vil der blive tilbudt at se og opleve tre forskellige muligheder inden for læssemaskiner: - En Claas Arion 530 Cis, - en Claas Arion 460, samt en Tobroco Giant G2700 – alle med redskaber fra MO Implements A/S.

Og det er ikke mindst området mange kvægbrug, som Mathias Larsen især mener, at Loader Touren henvender sig til – plus selvfølgelig også andre driftsgrene med læssebehov.

Loader Tour kommer til at foregå ved, at Maskinland A/S via sin Facebook-side hver dag vil opdatere med nyt planlagt demo-sted, og hvor alle interesserede så kan se mere om, hvor og hvornår dagens demo finder sted, og hvilke maskiner, der er i gang.

Der er maskindemonstrationer 5 – 6 dage hver uge, og de vil typisk finde sted i Maskinlands primære område, der er i omegnen af 20 – 30 kilometer i bredden fra Billund til Blåvand. Og hvor Mathias Larsen understreger, at der er kapacitet til mere, om nødvendigt.

Stort maskinsalg

Maskinland A/S er forhandler af traktorer og landbrugsmaskiner indenfor Claas. Dertil kommer landbrugsmaskiner og udstyr blandt andet i mærkerne Kverneland, Fasterholt, Giant, Hardi og Siloking.

Desuden har maskinforretningen et stort brugtsalg – og både nysalg og brugtsalg foregår i hele landet, plus at man har et stort salg af maskiner til udlandet til en række lande – blandt andet Polen, Ukraine, Estland og sågar Kina.

- Vi sælger meget brugt. Brugte maskiner er lette at sælge, lyder det fra Mathias Larsen.

Han håber selvfølgelig også at sommerens Loader Tour vil give mersalg hos Maskinland. Og Mathias Larsen er allerede klar på mere efter det.

- Efter Loader Tour vil der være demonstrationer af mejetærskere og de store Joskin-vogne, slutter han.

Se mere på www.maskinland.dk.

Maskiner