Claas lancerer en række opdateringer på mejetærskerne

På et stort pressemøde i nærheden af Kiel introducerede Claas flere interessante innovationer til markedet i 2023, blandt andet får Claas Lexion-mejetærskerne en helt ny kabine, større motorkraft og tankstørrelse.

Claas Lexion-mejetærskerserien har fået en større teknologiopdatering. Fra 2023 vil Lexion-serien blive suppleret med Lexion 8600 som en højtydende hybridmaskine med en tromlebredde på 1.700 mm, ligesom nye Montana-tærskere vil blive tilbudt markedet i to versioner, Lexion 5500 og Lexion 7700. Derudover vil alle Lexion mejetærskerne have et nyt førerhus samt en øget motorkraft og større korntankvolumen.

Fra næste høstsæson vil Lexion 8600 og 8600 Terra Trac blive føjet til Claas' europæiske produktsortiment for hybridmejetærskere. Med en tromlebredde på 1.700 mm og en MAN sekscylindret D26-motor, Stage V, med en slagvolumen på 12,4 liter og en motorydelse på 549 hk. Den nye Lexion 8600 har en større tromlebredde end Lexion 7700, der har en tromlebredde på 1.420 mm.

De nye Lexion-mejetærskere er udstyret med Dynamic Power, der tilpasser motorydelsen automatisk til høstopgaverne, hvilket ifølge Claas sparer op til 10 procent brændstof.

Lexion 8600, der allerede med succes blev introduceret i Nordamerika i 2019, har vist sig i interne præstationssammenligninger, herunder under europæiske forhold i høsten i 2021 og 2022, at have en fremragende gennemstrømning, men også uovertruffen effektivitet i sin klasse. Korntanken er på 12.500 liter på Lexion 8600 og 13.500 liter på Lexion 8600 med Terra Trac.

Læs mere om Claas-nyhederne i Effektivt Landbrug de kommende dage.

Læs også