Overtager importen i Sverige allerede fra 1. oktober
Det har i noget tid været kendt, at den danske Deutz-Fahr-importør Moni Worldwide skulle overtage importen i Sverige fra årsskiftet. Dette er nu blevet fremrykket til 1. oktober efter en aftale med den nuværende importør, Söderberg & Haak.

Henrik Hansen (tv.) og Thomas Mortensen fra Moni Worldwide glæder sig til at påbegynde arbejdet som importører af Deutz-Fahr-traktorer i Sverige fra 1. oktober. Pressefoto.

Fremover vil Moni Worldwide også sende nye Deutz-Fahr-traktorer til det svenske marked.
Moni Worldwide er en dynamisk virksomhed med mere end ti års erfaring inden for landbrugets maskinbranche. I de seneste år har virksomheden udviklet sig markant og er nu den officielle importør af Deutz-Fahr i både Danmark, Ukraine, og fra 1. oktober 2023, også i Sverige.
Firmaet har hovedkvarter i Middelfart, hvorfra der årligt distribueres omkring 800 Deutz-Fahr-traktorer til forskellige markeder.