Ny teknologi til gyllekøling reducerer lugt
Miljøstyrelsens seneste teknologiblad, som udkom sidste år, viser, at der er ny dokumentation for, at gyllekølingsteknologien, udover reduktion af ammoniakfordampning, også giver sikkerhed for lugtreduktion på op til 20 procent.
For at udnytte denne effekt optimalt har Klimadan udviklet en avanceret styring, Miljøkittet, som styrer både miljøeffekten pr. døgn, og samtidig køler gyllen på den mest hensigtsmæssige måde.
Varmen, som opstår i processen, kan enten bruges til direkte opvarmning af for eksempel smågrise- og/eller farestalde, til stuehuse, mv.
Hvor varmebehovet er mindre end produktionen, er det muligt at bortskaffe varmen ved en meget høj effektivitet med miljøkittet. Derfor er griseproducenten nu ikke længere afhængig af et højt varmeforbrug for at få glæde af gyllekølingsteknologien.
Enkelt tryk
Og som et ekstra plus gør miljøkittet datadokumentationen over for myndighederne meget let og overskuelig – og så skal der bruges meget lidt tid på det. Et enkelt tryk på styringen sikrer, hvad myndighederne har brug for. Det giver mere tid i grisestalden for landmanden.
Miljøkittet kan leveres og installeres til både nye gyllekølingsanlæg, men også til eksisterende gyllekølingsanlæg fra Klimadan.
Der er mulighed for at kombinere teknologien med andre eksisterende teknologier.
- Ekstraomkostningen for indkøb og installation af miljøkittet til lugtreduktion er meget fordelagtig i forhold til andre metoder til lugtregulering i svinestalde, lyder det fra Klimadan.
mip