Få tilskud til grøn bioraffinering

Du kan nu søge tilskud til at etablere anlæg til grøn bioraffinering.

Du kan nu søge tilskud til at etablere anlæg til grøn bioraffinering.

- Grøn bioraffinering bidrager til, at Danmark bliver mere selvforsynende med proteinrigt foder. Det reducerer vores import af soja og gavner indsatsen mod afskovning i Sydamerika. Samtidig skaber grøn bioraffinering også et incitament til at omlægge flere landbrugsarealer til græs, og det er både en gevinst for CO2-regnskabet og for vandmiljøet, siger Mette Hyldebrandt-Larsen, enhedschef i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Anlægget skal som minimum kunne raffinere græs, kløver, lucerne, mv., med henblik på fremstilling af proteinkoncentrat til dyrefoder. Du kan få 65 procent i tilskud til de udgifter, der er tilskudsberettigede. Du kan se hvilke udgifter, der er tilskudsberettigede, og meget mere, i Tilskudsguiden.

Tilskuddet kan søges til og med den 9. januar 2025.

Der er afsat i alt 260 millioner kroner til ordningen, som genopstår i efteråret 2025.

Læs også