Landbruget mister for meget jord: Landboforeninger forslår at Landbrugsloven bør revideres
Undersøgelser har gang på gang fastslået, at kun ganske få procent af danskerne ønsker mindre landbrug i Danmark. Alligevel skrumper arealet med landbrugsproduktion, og det får flere landboforeninger til at ønske en ændring af Landbrugsloven, for at sikre landbrug fortrinsret til de marker, der ikke er omfattet af omlægningsplaner.
Landboforeningerne Midtjylland, Holstebro Struer, Herning-Ikast, Vestjysk og Fjordland er enige om, at der er brug for en ændring af Landbrugsloven. Arkivfoto: Morten Ipsen
Siden 2011 er det danske landbrugsareal faldet med 4 procent og udgør i dag 58 procent.
Det er især byudvikling, veje og anden infrastruktur, der afløser markerne med dyr og planter. Også i de dele af Danmark, hvor landbrug med mange husdyr og tilknyttede job på blandt andet mejerier og slagterier er helt afgørende for beskæftigelse og bosætning.
- Landboforeningerne i det midt- og vestjyske ser derfor med stor bekymring på det stigende pres for at udnytte landbrugsjorden til andre formål. Blandt andet gennem den grønne trepartsaftale, som i de kommende år vil omlægge 15 procent af landbrugsjorden til skov, vådområder og natur. Dertil kommer en ny kvælstofregulering, hvor de fleste landbrug fra næste år tvinges til at producere markant mindre på en del af de tilbageblevne arealer. Tilsammen risikerer det at trække tæppet væk under ikke mindst den vigtige husdyrproduktion i vores del af landet, siger Morten Yde Kirk, formand for Landbrug & Fødevarer Midtvest, der er en sammenslutning af fem landboforeninger i Midt- og Vestjylland.
Ønsker ændring af Landbrugsloven
Landboforeningerne Midtjylland, Holstebro Struer, Herning-Ikast, Vestjysk og Fjordland er derfor enige om, at der er brug for en ændring af Landbrugsloven. Formålet er at give de landbrug, der mister jord som følge af treparten, fortrinsret til landbrugsarealer, der ikke er omfattet af kommunernes omlægningsplaner i den grønne trepart.
- Vi står på mål for trepartsaftalen, som Landbrug & Fødevarer var med til at lave i 2024. Aftalen indebærer blandt andet, at der fortsat skal være en stor og stærk fødevareproduktion. Sådan som langt de fleste danskere ønsker det. Men det kan vi ikke leve op til, hvis robust og dyrkningssikker landbrugsjord udenfor omlægningsplanerne afsættes til andre formål som energi-produktion og naturprojekter, siger Morten Yde Kirk og fortsætter:
- Vi opfordrer derfor de lokale kommuner til at udpege arealer, der er forbeholdt fødevareproduktion, ligesom Folketinget er nødt til at revidere Landbrugsloven med henblik på at sikre landbrug fortrinsret til de marker, der ikke er omfattet af omlægningsplaner.
Der skal være balance i tingene
Foreningerne bag L&F Midtvest vil i de kommende måneder tage kontakt til både trepartsminister Jeppe Bruus og relevante folketingsmedlemmer for at uddybe problematikken.
- Vi kan levere på danskernes ønsker om mere natur, rene fjorde og en stærk fødevareproduktion, men det kræver, at vi fortsat har tilstrækkelige arealer til dyr og planter. Vel at mærke i en harmonisk balance i de enkelte lokalområder, så planteproduktion, foder, dyr og gylle ikke kræver transport over lange afstande, siger Morten Yde Kirk.
- Vi opfordrer derfor de lokale kommuner til at udpege arealer, der er forbeholdt fødevareproduktion, ligesom Folketinget er nødt til at revidere Landbrugsloven med henblik på at sikre landbrug fortrinsret til de marker, der ikke er omfattet af omlægningsplaner.
Morten Yde Kirk, formand for Landbrug & Fødevarer Midtvest
