Dansk landbrug får international opmærksomhed i ny WWF-rapport

Danmark har i mange år været et eksempel på, hvordan intensiv landbrugsproduktion kan presse naturen. Men nu fremhæver Verdensnaturfonden WWF Danmark som et internationalt foregangsland, når det gælder om at finde en ny balance mellem landbrugsproduktion og hensynet til biodiversiteten.

Det sker i den nye udgave af organisationens flagskibsrapport Living Planet, der udpeger fødevare- og landbrugssektoren som den væsentligste årsag til det globale tab af natur og biodiversitet.

Ifølge rapporten optager landbrugs- og fødevareproduktionen mere end en tredjedel af verdens landareal. Samtidig har menneskelig aktivitet gennem tiden medført, at en tredjedel af verdens skove og to tredjedele af de naturlige græsarealer er blevet ryddet. Fødevaresystemet tegner sig desuden for omkring 30 procent af verdens samlede udledning af drivhusgasser.

WWF peger på, at tabet og forringelsen af naturlige levesteder har haft omfattende konsekvenser for verdens dyreliv. De overvågede bestande af vilde hvirveldyr er ifølge rapporten i gennemsnit gået tilbage med 73 procent siden 1970.

- Udviklingen i det moderne landbrug, fiskeri og fødevaresektoren er den væsentligste årsag til, at mere end én million arter er truet både på land, i vand og i luften. Men sektoren har også en betydelig indirekte påvirkning på naturen i form af en tårnhøj drivhusgasudledning, luft- og vandforurening samt forringelse af vores ferskvandsøkosystemer og farvande, siger Jacob Fjalland, der er tværfaglig direktør i WWF Verdensnaturfonden.

Danmark fremhæves trods intensivt landbrug

Selv om Danmark ifølge WWF har betydelige udfordringer med biodiversiteten, ser organisationen positivt på de politiske initiativer, der er sat i gang for at omlægge landbruget. 

Omkring 60 procent af Danmarks areal anvendes til landbrug, og WWF peger på, at der kun er få procent egentlig vild natur tilbage. Samtidig er knap 2.000 arter ifølge organisationen i tilbagegang, mens organisationen også kritiserer kvælstofudledningerne.

Alligevel fremhæver rapporten Danmark som et eksempel til efterfølgelse.

Det skyldes især den grønne trepart, indførelsen af en CO₂-afgift på landbruget og de nye regler på gødningsområdet.

- Danmark er et skræmmeeksempel på, hvad der kan ske med naturen, når man lader landbruget vokse sig for stort. Men vi er også godt i gang med at udvikle os til et foregangsland for, hvordan man ændrer udviklingen, siger Jacob Fjalland.

Kan forbedre biodiversiteten og økonomien

Han forventer, at de danske initiativer både vil skabe bedre betingelser for biodiversiteten og styrke fødevarevirksomhedernes modstandsdygtighed og konkurrenceevne. Dermed fremhæver WWF Danmark som et land, der både illustrerer konsekvenserne af et intensivt landbrug og mulighederne for at ændre produktionen i en mere naturvenlig retning.

WWF's rapport peger samtidig på, at en global omlægning af fødevaresystemet kan give betydelige økonomiske gevinster.

Ifølge organisationen vil det kræve investeringer på omkring 500 milliarder dollar årligt at gennemføre omstillingen. Til gengæld vurderes den potentielle samfundsøkonomiske gevinst til mellem 5.000 og 10.000 milliarder dollar om året.

En omlægning vil ifølge rapporten også kunne skabe op mod 1,7 millioner kvadratkilometer nye levesteder og bidrage til, at landbrugsjorden samlet set binder mere CO₂, end den udleder. Et centralt problem er ifølge WWF, at en stor del af de nuværende offentlige støtteordninger understøtter aktiviteter, der skader naturen.

Opfordrer til livsstilsændringer

Rapporten anslår, at 87 procent af de globale subsidier til landbrug og fødevareproduktion går til aktiviteter med negative konsekvenser for naturen, herunder intensiv landbrugsdrift, dræning af vådområder og overfiskeri.

Derfor anbefaler WWF en omfattende omlægning af de økonomiske incitamenter, så støtten i højere grad fremmer produktionsformer, der beskytter og genopretter naturen. Forandringerne skal dog ikke alene gennemføres i landbruget.

WWF understreger, at en bæredygtig omstilling af det globale fødevaresystem også forudsætter ændrede forbrugsvaner. Organisationen anbefaler blandt andet, at bælgfrugter, nødder og grøntsager kommer til at fylde mere i kosten, mens kødforbruget reduceres.

Samtidig skal madspild og tab af fødevarer begrænses, så en større del af den eksisterende produktion rent faktisk bliver spist. Foruden landbrugs- og fødevaresektoren udpeger Living Planet-rapporten energi- og finanssektoren som afgørende aktører i arbejdet med at vende tilbagegangen i biodiversiteten.

Rapportens anbefalinger kommer forud for FN's biodiversitetstopmøde COP17 i oktober, hvor finansiering af naturindsatsen og omlægning af miljøskadelige subsidier ventes at blive centrale emner. Her skal verdens lande blandt andet drøfte, hvordan de kan sikre fremdrift mod målsætningen om at beskytte og genoprette natur frem mod 2030.