Agillix-chef: Selv en lukning af alt landbrug sikrer ikke god økologisk tilstand

Knap 300 deltagere mødte onsdag op til Agillix' tre medlemsmøder om kvælstofregulering i Brønderslev, Aalborg og Hobro.

Her fik medlemmerne en gennemgang af de politiske og faglige forhold bag den regulering, der træder i kraft fra 2027. Samtidig sendte Agillix-formand Carl Chr. Pedersen en klar besked om, at arbejdet med den grønne trepart efter hans opfattelse skal tilbage til de lokale løsninger.

- Vi skal have treparterne tilbage på sporet, for løsningerne kan stadig findes lokalt og ikke i et regneark. Det er det, vi arbejder på at fortælle og overbevise politikerne om. Vi vil tilbage til håndsoprækningsprincippet, sagde han.

Folketinget vedtog 3. september gødskningsloven L5 med 119 stemmer mod 34. Fra årsskiftet skal den nuværende markregulering afløses af en udledningsbaseret model, hvor den beregnede udvaskning fra den enkelte bedrift og transporten af kvælstof til kystvandene får større betydning.

Undrer sig over ålegræsset

Et af de eksempler, som Agillix trak frem på møderne, var udviklingen i ålegræsset ved Nibe Bredning.

Ifølge organisationens pressemeddelelse voksede arealet med ålegræs fra 22 til 65 kvadratkilometer fra 2012 til 2014. Det skete i en periode, hvor et rensningsanlæg blev lukket, uden at landbrugets kvælstofudledning blev ændret, lyder det fra Agillix. Organisationen peger på en lignende udvikling ved Halkær Bredning.

Eksemplerne blev brugt til at rejse spørgsmål om, hvorvidt reguleringen i tilstrækkelig grad tager højde for lokale forhold og andre kilder til påvirkning af vandmiljøet.

Agillix: Udledningen er reduceret med 79 procent

Agillix fremhævede også udviklingen siden den første vandmiljøplan i 1987. Ifølge organisationens tal er landbrugets årlige kvælstofudledning faldet fra 260.000 ton til 55.000 ton i 2025. Det svarer til en reduktion på knap 79 procent.

Carl Chr. Pedersen efterlyste på den baggrund mere langsigtede og stabile rammevilkår.

- Det kan ikke nytte noget, at man konstant bliver ved med at flytte målstolperne, hver gang vi i landbruget leverer på en aftale, sagde han.

Han pegede samtidig på, at investeringer i blandt andet miljø og dyrevelfærd kræver, at landmændene kender rammerne flere år frem.

Skarpere regulering ved Skagerrak

En væsentlig del af møderne handlede om de bedrifter, der afvander til Skagerrak. Ifølge Agillix stod disse landmænd før sommerferien over for en forholdsvis mild regulering. Siden er farvandet ikke længere blevet vurderet til at være i god økologisk tilstand, og reguleringen er derfor blevet væsentligt strammere.

Agillix' miljøchef, Søren Hoff Brøndum, satte på møderne spørgsmålstegn ved antallet af målinger og betydningen af de anvendte opgørelsesmetoder.

- Selv om man lukker alt landbrug i Nordjylland, vil det ikke være muligt at opnå god økologisk tilstand, uden at indsatsen planlægges med vores nabolande, sagde han.

Han henviste til, at daværende minister for den grønne trepart Jeppe Bruus ifølge Agillix lovede en såkaldt interkalibrering med nabolandene. Organisationen mener ikke, at det hidtil er sket.

Agillix vil derfor fortsætte arbejdet med at gøre politikere og myndigheder opmærksomme på de usikkerheder, som organisationen mener ligger i målingerne og modellerne bag kvælstofreguleringen.