Mælkeproducents første reaktion på aftalen
Mælkeproducent Peter Niss, Nibe, er glad for, at landbrugsaftalen er kommet i stand på baggrund af et bredt forlig. Men alligevel er han bekymret.

Peter Niss, mælkeproducent ved Nibe i Nordjylland, er i første omgang glad for, at der er indgået et bredt forlig. Alligevel kan han ikke lade være med at bekymre sig lidt over, hvad aftalen kommer til at indebære for ham. Arkivfoto: Tenna Bang
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Hos mælkeproducent Peter Niss i Skivum ved Nibe i Nordjylland gav det ro, da han tændte for TV 2 News og kunne se, at landbrugsaftalen var faldet på plads gennem et bredt forlig.
- Det er dejligt, at det er et bredt forlig. Det betyder meget for mig. Det kan godt være, at den nye aftale er et stort spring for landbruget, men vi ved trods alt, hvilken retning vi skal køre de næste mange år.
Alligevel er han dog stadig bekymret for, hvad den kommende aftale kommer til at betyde.
- Jeg håber, at aftalen vil skabe værdi, for vi skal jo have betalt for de ekstra tiltag, som vi skal lave.
Peter Niss har 360 konventionelle køer og kunne ved aftalens enighed heller ikke lade være med skænke det en tanke, hvis landbruget ikke bliver betalt for de godsigtede tiltag, som der ligges op til i landbrugsaftalen.
- Jeg frygter jo nok i værste konsekvens, at produktionen flytter til udlandet, siger han.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.







































