Sukkerroer giver et godt og stabilt dækningsbidrag

Sukkerroer er en stabil afgrøde, der giver et stabilt dækningsbidrag.
SUKKERROER Der er nu mulighed for at tegne roekontrakter til 2021, og der er i den sammenhæng grund til at overveje, hvilket omfang sukkerroerne skal med i sædskiftet.
- Sukkerroerne har igennem de seneste år vist sig at være den mest stabile afgrøde. Den har en lang vækstperiode og et meget dybt rodnet, som gør, at den bedre end andre afgrøder kan kompensere for uheldige klimaforhold, pointerer Bo JM Secher, Agricenter Danmark, Nordic Sugar.
- Den nye aftale om priser, som er indgået mellem Danske Sukkerroedyrkere og Nordic Sugar giver fortsat mulighed for gode priser, så afgrøden er konkurrencedygtig, og ligger højt på listen over dækningsbidrag, lyder det videre fra Bo JM Secher, som oplyser, at kontrakttegningen, der begyndte midt i juli, er åben frem til den 14. august.
jhal