Seges Svineproduktion ajourfører løbende næringsholdet i korn fra høsten 2021 på deres hjemmeside.

De foreløbige resultater for vinterbyg, vårbyg, hvede og rug viser i forhold til høsten 2020 et fald i energikoncentrationen fra 0,6 til 2,1 foderenhed pr. kg. Desuden ses en stigning i råproteinkoncentrationen i vårbyg, hvede og rug fra 0,1 til 0,4 procentenhed, mens fosforkoncentrationen er stort set uændret bortset fra en stigning på 0,1 gram pr. kg. i hvede og rug. Sammenligningen med sidste år sker ved en vandprocent på 15.

Det er planlagt at analysere cirka 28 prøver for både vårbyg og hvede, 14 prøver for vinterbyg og vinterrug samt syv prøver for triticale og havre. Når der er resultater fra mindst fire prøver, vil resultatet fremgå af tabellerne, som du finder via svineproduktion.dk.

Det nye korn er bedre

LVK Svinedyrlæger oplyser i deres seneste nyhedsbrev, at de ude i besætningerne foreløbigt erfarer, at kornet fra den seneste høst er bedre.

- Umiddelbart hører vi rundt i sohold, at søerne malker bedre på det nye korn. Det kunne være grundet lavere toksinbelastning i byggen end 2020 høsten, som var meget belastet heraf, lyder det i meddelelsen fra LVK.

Udvikling i analyseret råprotein (% i varen, ved 15 % vand) i hvede, vårbyg og vinterbyg fra 1988 til 2020. Kilde: Seges Svineproduktion

Udvikling i analyseret råprotein (% i varen, ved 15 % vand) i hvede, vårbyg og vinterbyg fra 1988 til 2020. Kilde: Seges Svineproduktion

Svin